Language of document :

Sag anlagt den 23. juni 2009 - Cesea Group mod KHIM - Mangini & C. (mangiami)

(Sag T-250/09)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Cesea Group Srl (Rom, Italien) (ved avvocati D. De Simone og D. Demarinis samt Rechtsanwalt J. Wrede)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mangini & C. Srl (Sestri Levante, Italien)

Sagsøgerens påstande

Cesea Group Srl har nedlagt påstand om, at afgørelsen truffet af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret den 20. april 2009, og meddelt den 24. april 2009, hvorved appelkammeret afviste klage nr. R 982/2008-2, der blev indgivet efter ugyldighedssag nr. 2063 C, indledt af selskabet Mangini & C. Srl., annulleres eller subsidiært ændres og begrænses i overensstemmelse med anbringenderne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, som indeholder ordet "mangiami" (ansøgning nr. 3.113.933) for varer i klasse 29, 30 og 32.

Indehaver af EF-varemærket: Cesea Group Srl.

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Mangini & C. Srl.

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Italiensk registrering nr. 819.926 af ordmærket "MANGINI" for varer og tjenesteydelser i klasse 30 og 42, det italienske figurmærke nr. 668.388, som indeholder ordet "Mangini" for varer og tjenesteydelser i klasse 30 og 42, det italienske figurmærke nr. 648.507, som indeholder ordet "Mangini" for varer i klasse 30, international registrering nr. 738.072 af ordmærket "MANGINI" for varer og tjenesteydelser i klasse 30 og 42, ordmærket "MANGINI", som er vitterlig kendt i Italien i den i artikel 6b i Pariserkonventionen angivne betydning for "fremstilling af bagværk, konfekturevarer, kaffe, is og sukkervarer i almindelighed, barer, cafeterier, catering", og handelsbetegnelsen "MANGINI", der er almindeligt erhvervsmæssigt anvendt i Italien for "fremstilling af bagværk, konfekturevarer, kaffe, is og sukkervarer i almindelighed, barer, cafeterier, catering".

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om ugyldighed.

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og delvis medhold i begæringen om erklæring af ugyldighed.

Søgsmålsgrunde:

-    Tilsidesættelse af regel 40, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 40/94 om EF-varemærker 1, idet appelkammeret støttede afgørelsen på en undersøgelse af dokumenter, som ikke blev forelagt Annullationsafdelingen, selv om der er tale om dokumenter, der ikke var adgang til, og som ikke blev fremlagt inden for den af Annullationsafdelingen fastsatte frist.

-    Afgørelsen om ugyldighed vedrørende varerne i klasse 29, som ikke er omfattet af Mangini & C. Srl's internationale varemærke, samt vedrørende varerne i klasse 30, der ikke er sammenlignelige med bolsjer, er retsstridig.

____________

1 - EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1.