Appel iværksat den 31. maj 2023 af Jean-Marc Colombani til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 22. marts 2023 i sag T-113/22, Colombani mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag C-343/23 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Jean-Marc Colombani (ved avocate N. de Montigny)

Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

–    Appellen tages til følge, og den appellerede dom ophæves.

–    Domstolen træffer afgørelse i sagen, og, i overensstemmelse med, hvad Retten burde have gjort,

•    annulleres afgørelsen af 15. juni 2021

•    tilpligtes appelindstævnte at betale et symbolsk beløb på 1 EUR som kompensation for appellantens ikke-økonomiske tab.

–    Appelindstævnte tilpligtes at betale de sagsomkostninger, som appellanten har afholdt i forbindelse med appelsagen og sagen i første instans

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat flere anbringender.

Indledningsvis og generelt har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl i forbindelse med undersøgelsen af genstanden for appellantens anmodning om bistand, retsstridigt begrænsede sig til alene at tage hensyn til alle de berørte personers uafhængige og aktive individuelle handlinger, og således udelukkede ethvert begreb om chikane og samordnet adfærd, samt skadede enhedskarakteren af retspraksis på området.

Appellanten vil for det andet ligeledes gøre opmærksom på den retlige fejl, som Retten begik i forbindelse med undersøgelsen af det urigtige skøn, som EU-Udenrigstjenesten anlagde, og appellanten har bl.a. henvist til, at der skete en ulovlig omvending af bevisbyrden ved analysen af betingelsen om, at der skal fremlægges »foreløbigt bevis« for en negativ adfærd, den manglende hensyntagen til begrebet medgerningsmand/medvirken, der ikke kræver en aktiv handling, den urigtige gengivelse af de fremlagte beviser, tilsidesættelsen af kontradiktionsprincippet, selvmodsigelserne i begrundelsen og den retlige fejl i forbindelse med undersøgelsen af »begrundelserne« for den påtalte adfærd, der er i strid med tjenestemandsvedtægtens artikel 11, 12, 12a, 21 og 21a, og som fritager de højest placerede ledere i en institution for ethvert ansvar.

For det tredje har appellanten gjort gældende, at Retten tilsidesatte tjenestemandsvedtægtens artikel 24 ved at fastslå, at EU-Udenrigstjenesten med rette havde afslået appellantens anmodning om bistand.

For det fjerde har appellanten gjort gældende, at der ikke blev taget hensyn til, at der forelå en afgørelse om afslag på den indgivne anmodning, hvilket udgør en retlig fejl ved analysen af tjenestemandsvedtægtens artikel 17 og 19.

Endelig har appellanten krævet, at det ikke-økonomiske tab, som Retten afviste, anerkendes.

____________