Sag C-488/15

Europa-Kommissionen

mod

Republikken Bulgarien

»Traktatbrud – miljø – direktiv 2008/50/EF – luftkvalitet – artikel 13, stk. 1 – bilag XI – daglig og årlig grænseværdi for PM10- koncentrationer – systematisk og vedvarende overskridelse af grænseværdierne – artikel 22 – udsættelse af frister for opfyldelse af visse grænseværdier – betingelser for anvendelse – artikel 23, stk. 1 – luftkvalitetsplaner – »kortest mulig« overskridelsesperiode – egnede foranstaltninger – elementer, der indgår i vurderingen«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. april 2017

1.        Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure – hensyntagen til faktiske omstændigheder, der ligger efter fremsættelsen af den begrundede udtalelse – betingelser – faktiske omstændigheder af samme art, og som udgør en og samme adfærd som de oprindeligt omhandlede

(Art. 258 TEUF)

2.        Traktatbrudssøgsmål – domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist

(Art. 258 TEUF)

3.        Traktatbrudssøgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – Unionens retsinstansers kompetence – undersøgelse ex officio

(Art. 258 TEUF)

4.        Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure – tilpasning som følge af en ændring af EU-retten – lovlighed – betingelser

(Art. 258 TEUF)

5.        Miljø – luftforurening – luftkvalitet – direktiv 2008/50 – grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed – overskridelse – traktatbrud

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50, art. 13, stk. 1, og bilag XI)

6.        Traktatbrudssøgsmål – objektiv karakter – traktatbruddets oprindelse – irrelevans ingen virkning

(Art. 258 TEUF)

7.        Traktatbrudssøgsmål – stævning – angivelse af klagepunkter og anbringender – formkrav – præcis angivelse af klagepunkterne

[Art. 258 TEUF; statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 120, litra c)]

8.        Miljø – luftforurening – luftkvalitet – direktiv 2008/50 – overskridelse af luftkvalitetsgrænseværdierne – forpligtelse til at opstille en plan med henblik på at afhjælpe disse – rækkevidde

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50, art. 22 og art. 23, stk. 1)

9.        Miljø – luftforurening – luftkvalitet – direktiv 2008/50 – overskridelse af luftkvalitetsgrænseværdierne – forpligtelse til at opstille en plan med henblik på at afhjælpe disse – konstatering af traktatbrud – bedømmelseskriterier

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50, art. 23, stk. 1)

10.      Miljø – luftforurening – luftkvalitet – direktiv 2008/50 – overskridelse af luftkvalitetsgrænseværdierne – forpligtelse til at opstille en plan med henblik på at afhjælpe disse – frist

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50, art. 23, stk. 1)

1.      Genstanden for et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF fastlægges af Kommissionens begrundede udtalelse, således at søgsmålet skal støttes på de samme grunde og anbringender som denne udtalelse. Et sådant søgsmål kan omfatte faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter den begrundede udtalelse, under forudsætning af, at de er af samme art og udgør en og samme adfærd som de i udtalelsen omhandlede faktiske omstændigheder.

For så vidt som formålet med et søgsmål er at afdække et systematisk og vedvarende traktatbrud, kan Kommissionens fremlæggelse af supplerende oplysninger under proceduren for Domstolen til støtte for, at det påståede traktatbrud var generelt og varigt, i princippet ikke udelukkes.

(jf. præmis 37, 42 og 43)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 40)

3.      Domstolen kan af egen drift prøve, om de i artikel 258 TEUF fastsatte betingelser for at anlægge et traktatbrudssøgsmål er opfyldt.

(jf. præmis 50)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 52 og 87)

5.      Proceduren i henhold til artikel 258 TEUF er baseret på en objektiv konstatering af, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser efter EUF-traktaten eller efter bestemmelser i den afledte ret. En overskridelse af de grænseværdier, der er fastsat i bilag XI til direktiv 2008/50 om luftkvaliteten og renere luft i Europa er dermed tilstrækkelig til, at det kan konstateres, at der er tale om en tilsidesættelse af bestemmelserne i dette direktivs artikel 13, stk. 1, sammenholdt med nævnte bilag.

(jf. præmis 68 og 69)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 76)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 87)

8.      Det fremgår af artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, at såfremt grænseværdierne for PM10-koncentrationer overskrides efter fristen, er den berørte medlemsstat forpligtet til at udarbejde en luftkvalitetsplan, der opfylder visse krav. Denne bestemmelse har et generelt anvendelsesområde, idet den finder anvendelse uden tidsmæssig begrænsning på overskridelsen af enhver af de grænseværdier for forurening, der er fastsat ved dette direktiv, efter den fastsatte frist, uanset om denne frist er fastsat i dette direktiv eller er fastsat af Kommissionen i medfør af dette direktivs artikel 22.

(jf. præmis 102 og 104)

9.      Den omstændighed, at en medlemsstat overskrider grænseværdierne for PM10-koncentrationer, er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at medlemsstaten skal anses for at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50 om luftkvaliteten og renere luft i Europa. Det skal nemlig på grundlag af en analyse af de enkelte tilfælde efterprøves, om de af den pågældende medlemsstat opstillede luftkvalitetsplaner er i overensstemmelse med denne bestemmelse. Disse planer kan alene opstilles under hensyntagen til den balance, der skal være mellem målet om en mindskning af risikoen for forurening og de forskellige berørte offentlige og private interesser.

(jf. præmis 106-108)

10.    Det følger af artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, at selv om medlemsstaterne råder over en vis skønsmargen i forbindelse med fastlæggelsen af de foranstaltninger, der skal vedtages i tilfælde af overskridelse af grænseværdierne, skal disse under alle omstændigheder sikre, at den periode, hvor grænseværdierne overskrides, bliver kortest mulig. Som det fremgår af denne bestemmelses ordlyd og opbygning, er kravet om, at den periode, hvor grænseværdierne overskrides, bliver kortest mulig, uafhængigt af forpligtelsen til at meddele planerne til Kommissionen. Direktivets artikel 23, stk. 1, tredje afsnit, giver dermed ikke den pågældende medlemsstat en yderligere frist til at vedtage egnede foranstaltninger og til, at de træder i kraft

(jf. præmis 109 og 112)