Language of document :

Rettens kendelse af 22. december 2023 – TB mod ENISA

(Sag T-322/21) 1

(Personalesag – midlertidigt ansatte – omstrukturering af ENISA – stiltiende afgørelse om ikke at udpege stillinger som kontorchef som egnede til at kunne besættes gennem intern mobilitet – sagsøgerens opsigelse – søgsmålsinteresse ophørt – ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: TB (ved advokaterne L. Levi og N. Flandin)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) (ved I. Taurina, G. Pappa og C. Chalanouli, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til 270 TEUF nedlagt påstand om annullation af den stiltiende afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) om ikke at udpege stillingerne som kontorchef for »Policy Office« og for »Finance and Procurement« som egnede til at kunne besættes gennem intern mobilitet, hvilken afgørelse for det første i det væsentlige fremgår af de to stillingsopslag af 5. august 2020, der er offentliggjort på ENISA’s websted vedrørende stillingerne som kontorchef i »Executive Director Office« (ENISA-TA70-AD-2020-04) og i »Corporate Support Services« (ENISA-TA71-AD-2020-05) (herefter samlet »stillingsopslagene af 5. august 2020«), og for det andet af den administrative meddelelse 2020-11 af 1. september 2020 med konklusionerne af dialogerne om intern mobilitet (herefter »den administrative meddelelse 2020-11«). Sagsøgeren har om fornødent endvidere nedlagt påstand om annullation dels af stillingsopslagene af 5. august 2020 og den administrative meddelelse 2020-11, dels af afgørelsen af 3. marts 2021 om afslag på sagsøgerens klage af 4. november 2020 over den stiltiende afgørelse, stillingsopslagene af 5. august 2020 og den administrative meddelelse 2020-11.

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1     EUT C 329 af 16.8.2021.