PERSONALERETTENS DOM (Tredje Afdeling)
8. maj 2008
Sag F-6/07
Risto Suvikas
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Personalesag – midlertidigt ansatte – processuelt stridsspørgsmål – fortrolige dokumenter – dokumenter opnået retsstridigt – tilbagekaldelse af dokumenter – ansættelse – ledig stilling – retsstridigt afslag på en ansøgning – annullation – erstatningssøgsmål – fortabt mulighed for ansættelse – fastsættelse efter ret og billighed«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Risto Suvikas har nedlagt påstand dels om annullation af afgørelse af 20. februar 2006 truffet af Rådets ansættelsesmyndighed, om ikke at opføre Risto Suvikas på listen over de bedste ansøgere ved proceduren for udvælgelse af midlertidigt ansatte efter Rådets stillingsopslag B/024, dels om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som han skulle have lidt.
Udfald: De dokumenter, som sagsøgeren har fremlagt som bilag A 14-A 16 til stævningen, fjernes fra sagens akter. Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 20. februar 2006 om ikke at opføre sagsøgeren på listen over de bedste ansøgere efter Rådets stillingsopslag B/024 annulleres. Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsøgeren 20 000 EUR som erstatning for det tab, han har lidt. I øvrigt frifindes Rådet. Rådet betaler sagens omkostninger.
Sammendrag
1. Retspleje – antagelse af sagens akter – vurdering på tidspunktet for aktens fremlæggelse – begæring om en afgørelse vedrørende et processuelt stridsspørgsmål – antagelse til realitetsbehandling til enhver tid under sagen
(Rettens procesreglement, art. 114; Personalerettens procesreglement, art. 78)
2. Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – tavshedspligt – rækkevidde
(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 6)
3. Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – procedure – den rådgivende udvælgelseskomités skønsbeføjelse – grænser – overholdelse af betingelserne i stillingsopslaget
4. Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – procedure – bedømmelse af fortjenester
5. Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – procedure – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – grænser – overholdelse af betingelserne i stillingsopslaget og overholdelse af de procedurebestemmeler, der er fastlagt for skønsudøvelsen
6. Tjenestemænd – klage – annullationsdom – retsvirkninger
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)
7. Tjenestemænd – klage – fuld prøvelsesret – mulighed for af egen drift at tilpligte den sagsøgte institution at betale en godtgørelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1)
8. Tjenestemænd – klage – fuld prøvelsesret – erstatning for det tab, der er lidt i tilknytning til en fortabt mulighed som følge af et ulovligt afslag på en ansøgning
[Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 47, litra b), nr. ii)]
9. Tjenestemænd – klage – erstatningssøgsmål – annullation af anfægtet ulovlig retsakt – passende genoprettelse af ikke-økonomisk skade
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)
1. Mens reglen i artikel 78 i Personalerettens procesreglement, hvorefter Personaleretten i forbindelse med en begæring om en afgørelse vedrørende et processuelt stridsspørgsmål kan træffe afgørelse herom ved begrundet kendelse eller behandle begæringen sammen med sagens realitet, er en procedurebestemmelse, der finder anvendelse fra sin ikrafttræden på alle tvister, der verserer for Personaleretten, gælder det samme ikke for reglerne, hvorefter Personaleretten under anvendelse af denne artikel kan træffe afgørelse om, hvorvidt dette stridsspørgsmål skal antages til realitetsbehandling, idet der ved afgørelsen af, om begæringen om en afgørelse vedrørende et stridsspørgsmål skal antages realitetsbehandling, alene kan anvendes de regler, der fandt anvendelse på tidspunktet for fremsættelsen af begæringen.
Hvad angår en begæring om en afgørelse vedrørende et stridsspørgsmål, der er fremsat før Personalerettens procesreglements ikrafttræden, findes de gældende regler om stridsspørgsmålets antagelse til realitetsbehandling i Rettens procesreglements artikel 114, der finder tilsvarende anvendelse for Personaleretten. Den nævnte artikel 114 i Rettens procesreglement svarer nemlig til artikel 78 i Personalerettens procesreglement. I et sådant tilfælde skal dels procedurereglen i artikel 78 i Personalerettens procesreglement, dels reglerne om antagelse til realitetsbehandling, hvortil artikel 114 i Rettens procesreglement hører, følgelig anvendes.
Et processuelt stridsspørgsmål, der skal holdes adskilt fra en formalitetsindsigelse, kan opstå når som helst under sagens behandling, hvorfor der til enhver tid under sagens behandling skal kunne fremsættes en begæring om en afgørelse vedrørende et sådant spørgsmål.
(jf. præmis 49-51 og 54)
2. Princippet om udvælgelseskomitéernes tavshedspligt er indført for at sikre, at udvælgelseskomitéerne er uafhængige, og at deres arbejde er objektivt. Det har endvidere til formål at beskytte ansøgernes berettigede interesse i, at bedømmelsen af deres kompetencer og kvaliteter ikke offentliggøres. Overholdelsen af dette princip er således til hinder for, at der videregives oplysninger om medlemmerne af udvælgelseskomitéernes stillingtagen og afsløres forhold, der angår den vurdering af de enkelte ansøgere eller den sammenligning mellem disse, der foretages af udvælgelseskomitéen.
Mens sammenlignende vurderinger, der foretages af en udvælgelseskomité eller visse af dennes medlemmer, er omfattet af den fortrolighed, der gælder for udvælgelseskomitéens arbejde, gælder dette imidlertid ikke for de dokumenter, der oprettes uden for udvælgelsesproceduren, og som ikke er en del af den rådgivende udvælgelseskomités arbejde i sin helhed, men derimod er resultatet af personlige initiativer, som medlemmerne af komitéen tager. Disse dokumenter har ikke nødvendigvis samme grad af fortrolighed som de dokumenter, der vedrører de sammenlignende vurderinger, der foretages af en udvælgelseskomité, og som ikke kan fremlægges for Personaleretten. Spørgsmålet, om det er lovligt eller ulovligt at modtage sådanne dokumenter, er derfor en faktor, der skal tages i betragtning.
På den baggrund skal dokumenter, som et medlem af komitéen har oprettet uden for udvælgelsesproceduren, og som en part har modtaget fra en tredjemand, der selv har modtaget dokumenterne uden tilladelse, fjernes fra en sags akter.
(jf. præmis 57, 58, 60, 61, 64-66 og 71)
Henvisning til:
Retten, 7. februar 2001, sag T-118/99, Bonaiti Brighina mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 97, præmis 46; 5. april 2005, sag T-336/02, Christensen mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 75, og II, s. 341, præmis 23, 24 og 26.
3. En rådgivende udvælgelseskomité i forbindelse med ansættelsen af midlertidigt ansatte, som er oprettet af ansættelsesmyndigheden, råder over en vis skønsbeføjelse ved tilrettelæggelsen af sit arbejde, dog under forudsætning af, at de i stillingsopslaget udstukne rammer ikke overskrides. I den forbindelse er intet til hinder for, at komitéen arbejder i etaper ved løbende at udelukke ansøgere på grundlag af de kriterier, der er fastsat i stillingsopslaget. Den omstændighed alene, at en udvælgelseskomité har bedømt ansøgernes præstationer under ansættelsessamtaler på grundlag af de kriterier, der er fastsat i stillingsopslaget, i to successive etaper, kan således ikke i sig selv bevirke, at udvælgelsesproceduren er behæftet med mangler.
(jf. præmis 88-90)
4. En komité skal inden for rammerne af en udvælgelsesprøve bedømme faktorer, som ansøgerne er bekendte med, hvad enten det drejer sig om kvaliteter, som ansøgerne besidder, tests, de har medvirket i, eller bedømmelsesrapporter, som ansøgerne er bekendt med, og som de har haft lejlighed til at kommentere. Dette udgør en sikkerhed for, at prøven vil blive afviklet korrekt, og en beskyttelse mod vilkårlighed, for så vidt som ansøgerne er bekendt med alle faktorer, som komitéen baserer sin bedømmelse på, således at de er i stand til at anfægte denne bedømmelse, hvis de finder, at bedømmelsen er ukorrekt. Hvis komitéen derimod til dels baserer sin bedømmelse på faktorer som f.eks. oplysninger og udtalelser fra ansøgernes overordnede, som de interesserede ansøgere ikke har kendskab til, har de pågældende ikke mulighed for at forsvare sig mod disse hævdelser fra tredjemænd, der meget vel kan være korrekte, men som også kan være ukorrekte af forskellige grunde. Ansøgernes manglende mulighed for at fremkomme med deres bemærkninger til de oplysninger, som deres overordnede har afgivet om dem, og som komitéen tager hensyn til, udgør en tilsidesættelse af et princip, der gælder for afviklingen af udvælgelsesprøven, hvilket begrunder annullation af afgørelser om at afslå ansøgernes ansøgninger.
En rådgivende udvælgelseskomité, der er oprettet af ansættelsesmyndigheden, må ligesom en udvælgelseskomité, og af de samme grunde, ikke – heller ikke delvist – basere sin bedømmelse på faktorer, som oplysninger og udtalelser fra ansøgernes overordnede, som de interesserede ansøgere ikke har kendskab til, og som ansøgerne ikke har haft lejlighed til at fremkomme med deres bemærkninger til. En høring af en ansøgers overordnede, selv om den foretages af et enkelt medlem af komitéen, der handler i eget navn, kan gøre komitéens samlede handlinger ulovlige.
(jf. præmis 93, 94 og 97)
Henvisning til:
Domstolen, 11. marts 1986, sag 293/84, Sorani m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 967, præmis 17-20; 11. marts 1986, sag 294/84, Adams m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 977, præmis 22-25.
5. Udøvelsen af ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse kræver i det mindste overholdelse af alle relevante bestemmelser, altså ikke blot de i stillingsopslaget opstillede betingelser, men også eventuelle procedureregler, som myndigheden har fastsat for udøvelse af dette skøn.
Desuden kan den omstændighed, at denne myndighed råder over en vid skønsbeføjelse, ikke indebære, at der dækkes over en ulovlighed, som er begået ved forberedelsen af myndighedens afgørelse. Ved vedtagelsen af myndighedens egen afgørelse efter en ulovlig forberedelsesprocedure bliver denne afgørelse således ulovlig, hvis myndigheden undlader at træffe foranstaltninger til at afhjælpe den ulovlighed, der blev konstateret under den nævnte forberedelsesprocedure.
(jf. præmis 101-103)
Henvisning til:
Retten, 18. september 2003, sag T-73/01, Pappas mod Regionsudvalget, Sml. Pers. I-A, s. 207, og II, s. 1011, præmis 53.
6. I tilfælde af annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at optage en ansøgers navn på listen over de bedste ansøgere under en ulovlig procedure om udvælgelse af midlertidigt ansatte ville annullation af selve listen som følge heraf samt af afgørelserne om i de ledige stillinger at ansætte de ansøgere, der var opført herpå, udgøre en uforholdsmæssig sanktion for den ulovlighed, som den berørte institution har begået. Det ville nemlig være i strid med proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning såvel som med tjenestens interesser at fratage de udvalgte ansøgere, som er blevet midlertidigt ansat, deres udnævnelse alene med den begrundelse, at ansættelsesproceduren var ulovlig.
(jf. præmis 109, 111 og 122)
7. Viser en sammenligning af de foreliggende interesser, at tjenestens interesse og tredjeparters interesse er til hinder for en annullation af afgørelser, der følger efter en annulleret afgørelse som konsekvens af sidstnævnte afgørelse, kan Fællesskabets retsinstanser med henblik på at sikre den effektive virkning af en annullationsdom i sagsøgerens interesse gøre brug af den fulde prøvelsesret, de har fået tillagt i tvister, der angår pengebeløb, og endda af egen drift tilpligte den sagsøgte institution at betale en godtgørelse. Fællesskabets retsinstanser kan endvidere opfordre den sagsøgte institution til at beskytte sagsøgerens rettigheder hensigtsmæssigt ved at søge en rimelig løsning på hans sag.
(jf. præmis 127)
Henvisning til:
Domstolen, 5. juni 1980, sag 24/79, Oberthür mod Kommissionen, Sml. s. 1743, præmis 14; 6. juli 1993, sag C-242/90 P, Kommissionen mod Albani m.fl., Sml. I, s. 3839, præmis 13.
Retten, 23. februar 1994, forenede sager T-18/92 og T-68/92, Coussios mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 47, og II, s. 171, præmis 107.
8. I tvister, hvor der indgår pengebeløb som omhandlet i vedtægtens artikel 91, stk. 1, råder Personaleretten over fuld prøvelsesret, inden for rammerne af hvilken den har beføjelse til i givet fald af egen drift at dømme sagsøgte til betaling af en erstatning for det tab, der er forvoldt ved dens fejl, og i påkommende tilfælde at ansætte tabet efter ret og billighed på baggrund af samtlige foreliggende omstændigheder. Når Personaleretten har fastslået, at der foreligger et tab, har den desuden enekompetence til inden for rammerne af den nedlagte påstand at fastslå, hvorledes og i hvilket omfang skaden skal erstattes, under forudsætning af at disse afgørelser – for at appeldomstolen kan udøve sin kontrol med Rettens domme – er tilstrækkeligt begrundede, ligesom de hvad angår vurderingen af tabet skal angive de kriterier, der er lagt til grund for fastsættelsen af erstatningsbeløbet.
Med henblik på at fastsætte det kompensationsbeløb, som det er rimeligt at udbetale til en ansøger i en ulovlig udvælgelsesprocedure, der har mistet muligheden for at opnå ansættelse, må for det første fastsættes det løntab, den nævnte ansøger har lidt, ved at opgøre forskellen mellem det vederlag, han ville have oppebåret, såfremt han var blevet ansat, og det vederlag, han rent faktisk oppebar, efter at ulovligheden var blevet begået, og for det andet ved en procentsats vurderes den mulighed, han havde for at blive ansat, med henblik på at vægte det således beregnede løntab.
Er Personaleretten imidlertid – på grund af særlige omstændigheder, som f.eks. graden af usikkerhed vedrørende den konstaterede ulovligheds betydning for afslaget på den pågældende ansøgers ansøgning – ikke i stand til at fastsætte en matematisk koefficient, der afspejler den fortabte mulighed, skal den interesserede ansøger tildeles et fast beløb som erstatning for den fortabte mulighed.
Ved bedømmelsen af det nævnte erstatningsbeløb kan det ikke lægges til grund, at sagsøgeren ville have opnået en kontrakt som midlertidigt ansat med en varighed på seks år, hvis han havde bestået udvælgelsesprøven. Institutionen har nemlig i medfør af artikel 47, litra b), nr. ii), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte mulighed for at opsige en tidsbegrænset kontrakt som midlertidig ansat under overholdelse af et varsel, der er fast i overensstemmelse med den nævnte bestemmelse. Hertil kommer, at selv om sagsøgeren havde opnået ansættelse, ville han ikke ved afslutningen af den oprindelige periode på fire år have en ret til at få forlænget kontrakten med en periode på to år.
(jf. præmis 133-135 og 142-145)
Henvisning til:
Domstolen, 21. februar 2008, sag C-348/06 P, Kommissionen mod Girardot, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 45, og den deri nævnte retspraksis, samt præmis 58 og den deri nævnte retspraksis.
Retten, 6. juni 2006, sag T-10/02, Girardot mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 129, og II-A-2, s. 609.
9. En annullation af en retsakt, der er udfærdiget af administrationen og anfægtet af en tjenestemand, udgør i sig selv en passende og principielt – dvs. såfremt nævnte akt ikke indeholder udtrykkelige negative udtalelser vedrørende sagsøgerens kvalifikationer, som kan skade ham – tilstrækkelig genoprettelse af enhver ikke-økonomisk skade, sagsøgeren kan have lidt som følge af den annullerede retsakt.
(jf. præmis 151)
Henvisning til:
Retten, 26. januar 1995, sag T-60/94, Pierrat mod Domstolen, Sml. Pers. I-A s. 23, og II, s. 77, præmis 62; 19. marts 1997, sag T-21/96, Giannini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 69, og II, s. 211, præmis 35.