Sag anlagt den 26. maj 2009 - Maxwell mod Kommissionen
(Sag F-55/09)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Allan Maxwell (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Sagsøgerens ansøgning om erstatning for det tab, han har lidt under sin tjenestefrihed af personlige årsager i forbindelse med, at han bestred en stilling som "EU Senior Adviser" i Den Koreanske Halvøs Energiudviklingsorganisation, og som skyldes manglende godtgørelse af bolig- og skoleomkostninger.
Sagsøgerens påstande
Annullation af ansættelsesmyndighedens afslag af 2. september 2008 på sagsøgerens krav om erstatning.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgeren 132 900 EUR som godtgørelse for bolig- og skoleomkostninger i forbindelse med, at sagsøgeren bestred en stilling som EU Senior Adviser i KEDO.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
____________