Language of document :

Sag anlagt den 30. april 2012 - Advance Magazine Publishers mod KHIM - Bauer Consumer Media (GOLF WORLD)

(Sag T-194/12)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Advance Magazine Publishers, Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved barrister R. Hacon)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Bauer Consumer Media Ltd (Peterborough, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 9. februar 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 239/2011-1) annulleres.

Den omtvistede ansøgning afslås for alle de varer og tjenesteydelser, for hvilke den blev offentliggjort med henblik på indsigelse.

Subsidiært fastslås det, at beviset for brug er tilstrækkeligt, og indsigelsen hjemvises til indsigelsesafdelingen med henblik på afgørelse af tvisten mellem de omhandlede mærker.

Indsigeren tilkendes sagsomkostninger vedrørende indsigelsesproceduren og proceduren for appelkammeret samt nærværende søgsmål, ligesom gebyrer vedrørende klagen godtgøres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Bauer Consumer Media Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "GOLF WORLD" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 38 og 41 - EF-varemærkeansøgning nr. 7070147

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Advance Magazine Publishers, Inc.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Benelux varemærkeregistrering nr. 465586 af ordmærket "GOLF WORLD" for varer i klasse 16, dansk varemærkeregistrering nr. 541/1991 af ordmærket "GOLF WORLD" for varer i klasse 16, fransk varemærkeregistrering nr. 1551025 af ordmærket "GOLF WORLD" for varer i klasse 16, græsk varemærkeregistrering nr. 96430 af ordmærket "GOLF WORLD" for varer i klasse 16, italiensk varemærkeregistrering nr. 575282 af ordmærket "GOLF WORLD" for varer i klasse 16, spansk varemærkeregistrering nr. 1308477 af ordmærket "GOLF WORLD" for varer i klasse 16, svensk varemærkeregistrering nr. 229611 af ordmærket "GOLF WORLD" for varer i klasse 16, portugisisk varemærkeregistrering nr. 259281 af ordmærket "GOLF WORLD" for varer i klasse 16 og irsk varemærkeregistrering nr. 113474 af ordmærket "GOLF WORLD" for varer i klasse 16

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen ikke taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 42 i Rådets forordning nr. 207/2009.

____________