Language of document :

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 14. december 2007 - Portugal mod Kommissionen

(Sag T-387/07 R)

(Foreløbige forholdsregler - nedsættelse af finansiel bistand - begæring om udsættelse af gennemførelsen - manglende uopsættelighed)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Fernandes, S. Rodrigues og A. Gattini, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Guerra e Andrade og L. Flynn, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af dels Kommissionens beslutning K(2007) 3772 af 31. juli 2007 om nedsættelse af finansiel bistand, der blev ydet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til globaltilskuddet "SGAIA" i henhold til Kommissionens beslutning K(95) 1769 af 28. juli 1995, dels den betalingsordre, der hævdes at fremgå af en debetnota af 17. september 2007.

Konklusion

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________