Language of document :

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 13. februar 2012 - Dansk Automat Brancheforening mod Kommissionen

(Sag T-601/11 R)

(Særlige rettergangsformer - statsstøtte - dansk lov, der indfører lavere afgifter for udbydere af onlinehasardspil - afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked - begæring om udsættelse af gennemførelsen - ingen uopsættelighed - interesseafvejning)

Processprog: dansk

Parter

Sagsøger: Dansk Automat Brancheforening (Fredericia, Danmark) (ved advokaterne K. Dyekjær, T. Høg og J. Flodgaard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Afonso og C. Barslev, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse K(2011) 6499 endelig af 20. september 2011 om foranstaltning nr. C 35/2010 (ex N 302/2010), som Kongeriget Danmark påtænkte at gennemføre i form af afgifter af onlinespil i henhold til den danske lov om afgifter af spil

Konklusion

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________