Language of document :

EU-Personalerettens dom af 19. juni 2007 - Davis m.fl. mod Rådet

(Sag F-54/06) 1

(Personalesag - tjenestemænd - pension - justeringskoefficienter - pensionering efter ikrafttrædelsen af vedtægten i den udgave, der finder anvendelse efter den 1. maj 2004 - anvendelse af justeringskoefficienter, der er beregnet som et gennemsnit af leveomkostningerne i pensionisternes bopælsland - overgangsordning - afskaffelse af de justeringskoefficienter for pensionsrettigheder, der er erhvervet efter ikrafttrædelsen af vedtægten i den udgave, der finder anvendelse efter den 1. maj 2004)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: John Davis (Bolton, Det Forenede Kongerige) og tre andre (ved advocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz og I. Sulce, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Rådets afgørelser om fastsættelse af sagsøgernes pensionsrettigheder, for så vidt som der er ikke anvendes en justeringskoefficient på den del af deres pensionsrettigheder, der er erhvervet efter den 30. april 2004, og for så vidt som den justeringskoefficient, der anvendes på den del af deres pensionsrettigheder, der er erhvervet før den 30. april 2004, er forskellig fra den justeringskoefficient, der anvendes på lønnen for de tjenestemænd, der er i aktiv tjeneste i Det Forenede Kongerige eller i Danmark

Konklusion

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 154 af 1.7.2006, s. 28.