Language of document :

Sag anlagt den 20. maj 2013 – Polo/Lauren mod KHIM – FreshSide (Gengivelse af en dreng på en cykel, der holder en kølle)

(Sag T-265/13)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Polo/Lauren Company, LP (New York, Amerikas Forenede Stater) (ved solicitor S. Davies, barrister J. Hill og solicitor R. Black)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: FreshSide Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 1. marts 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 15/2012-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: FreshSide Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der gengiver en dreng på en cykel, der holder en kølle, for varer i klasse 18, 25 og 28 – EF-varemærkeansøgning nr. 8 766 917

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: The Polo/Lauren Company, LP

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærket, der gengiver en polo-spiller på en hest, for varer i klasse 9, 18, 20, 21, 24 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 207/2009.