Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. december 2022 – AQ, BO og CP (C-40/20) samt AZ, BY, CX, DW, EV, FU og GJ (C-173/20) mod Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca – MIUR og Università degli studi di Perugia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato – Italien)
(Forenede sager C-40/20 og C-173/20) 1
(Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – tidsbegrænset ansættelse – direktiv 1999/70/EF – rammeaftale – princippet om ikke-diskrimination – foranstaltninger, der har til formål at forhindre misbrug ved anvendelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsende ansættelseskontrakter – tidsbegrænset ansættelsesforhold, der er omfattet af offentligretlige regler – universitetsforskere)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: AQ, BO og CP (C-40/20) samt AZ, BY, CX, DW, EV, FU og GJ (C-173/20)
Sagsøgte: Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca – MIUR og Università degli studi di Perugia
Procesdeltagere: Federazione Lavoratori della Conoscenza Cgil, Confederazione Generale Italiana del Lavoro (CGIL), Cipur – Coordinamento Intersedi Professori Universitari di Ruolo og Anief – Associazione Professionale e Sindacale (C-40/20) samt HS, IR, JQ, KP, LO, MN, NM, OZ, PK, QJ, RI, SH, TG, UF, WE, XC og YD (C-173/20)
Konklusion
§ 5 i rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er opført som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, som gør det muligt for universiteter at indgå treårige tidsbegrænsede forskerkontrakter, der kan forlænges med maksimalt to år, uden at indgåelsen eller forlængelsen heraf er betinget af objektive omstændigheder med tilknytning til behov, der er af midlertidig eller exceptionel karakter, og dette med henblik på at dække almindelige og varige behov hos det pågældende universitet.
§ 5 i rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er opført som bilag til direktiv 1999/70, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter den samlede varighed af de ansættelseskontrakter, som samme forsker – selv i tilfælde af afbrydelser – kan indgå, herunder med forskellige universiteter og institutioner, til 12 år.
§ 4 i rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er opført som bilag til direktiv 1999/70, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter muligheden for under visse betingelser at stabilisere ansættelsesforholdet for forskere ved offentlige forskningsenheder, der har indgået en tidsbegrænset kontrakt, hvorimod denne mulighed ikke indrømmes universitetsforskere, der har indgået en tidsbegrænset kontrakt.
§ 4 i rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er opført som bilag til direktiv 1999/70, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der som undtagelse dels til den hovedregel, der finder anvendelse på samtlige offentligt og privat ansatte, hvorefter den maksimale varighed af et tidsbegrænset ansættelsesforhold fra og med 2018 er fastsat til 24 måneder inklusive forlængelser og fornyelser, dels til den regel, der finder anvendelse på ansatte ved den offentlige forvaltning, hvorefter brugen af denne form for forhold er betinget af behov, der er af midlertidig og exceptionel karakter, foreskriver, at universiteter med forskere kan indgå treårige tidsbegrænsede kontrakter, som kan forlænges med maksimalt to år, uden at indgåelsen og forlængelsen heraf skal være betinget af, at det pågældende universitet har midlertidige eller exceptionelle behov, og at universiteterne i slutningen af denne femårsperiode kan indgå yderligere en tidsbegrænset kontrakt af samme art med den samme person eller med andre personer med henblik på at opfylde de samme undervisnings- og forskningsbehov, som var knyttet til den foregående kontrakt.
§ 4, stk. 1, i rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er opført som bilag til direktiv 1999/70, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvorefter de forskere, der har indgået en tidsubegrænset kontrakt, har mulighed for, når de har opnået en national videnskabelig kvalifikation, at blive genstand for en specifik vurdering med henblik på at blive opført på listen over lektorer, hvorimod denne mulighed ikke indrømmes de forskere, der har indgået en tidsbegrænset kontrakt, herunder når de ligeledes har opnået den nationale videnskabelige kvalifikation, i det tilfælde, hvor de sidstnævnte varetager de samme arbejdsopgaver og udfører den samme undervisning for studerende som de forskere, der har indgået en tidsubegrænset kontrakt.
____________
1 EUT C 161 af 11.5.2020.EUT C 19 af 18.1.2021.