Sag T-189/08

Forum 187 ASBL

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – statsstøtte – støtteordning til fordel for koordinationscentre, som er hjemmehørende i Belgien – ny beslutning fra Kommissionen som følge af en delvis annullation fra Domstolen – sammenslutning – manglende søgsmålsinteresse – afvisning«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – søgsmål anlagt af en faglig sammenslutning til forsvar og repræsentation af dens medlemmer

(Art. 230, stk. 4, EF)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – sag til prøvelse af en beslutning fra Kommissionen vedrørende statsstøtte

(Art. 230, stk. 4, EF)

1.      Søgsmål anlagt af sammenslutninger, som har til opgave at varetage medlemmernes fælles interesser, kan antages til realitetsbehandling i tre tilfælde, nemlig når sammenslutningerne repræsenterer interesser hos virksomheder, som selv har søgsmålskompetence, eller når sammenslutningerne er individualiseret, fordi deres egne interesser som sammenslutning er berørt, navnlig fordi deres forhandlerposition er blevet berørt ved den retsakt, som påstås annulleret, eller endvidere når en retsforskrift udtrykkeligt indrømmer dem en række processuelle rettigheder.

(jf. præmis 58)

2.      Et annullationssøgsmål anlagt af en fysisk eller juridisk person kan kun admitteres, såfremt sagsøgeren har en interesse i, at den anfægtede retsakt annulleres. En sådan interesse foreligger kun, såfremt en annullation af den anfægtede retsakt i sig selv kan have retsvirkninger, og søgsmålet således med sit resultat kan tilføre parten en fordel. Søgsmålsinteressen skal være eksisterende og faktisk, og skal bedømmes på det tidspunkt, hvor søgsmålet er anlagt. Søgsmålsinteressen skal bestå indtil retsafgørelsen, idet det i modsat fald findes ufornødent at træffe afgørelse.

En virksomheds sag med påstand om annullation af en beslutning fra Kommissionen, som fastsætter en overgangsperiode til at bringe en støtteordning, der er erklæret uforenelig med fællesmarkedet, til ophør, skal afvises, når virksomheden ikke længere har nogen gyldig godkendelse efter national ret og således ikke længere lovligt drager fordel af den skatteordning, der var omhandlet i den pågældende beslutning. En annullation af denne beslutning ville således ikke give nogen fordel for virksomheden.

(jf. præmis 62, 63, 74 og 79)