Appel iværksat den 26. juni 2024 af Rumænien til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 17. april 2024 i sag T-49/22, Rumænien mod Kommissionen
(Sag C-457/24 P)
Processprog: rumænsk
Parter
Appellant: Rumænien (ved E. Gane, M. Chicu og R. Antonie, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Appellen tages til følge, Rettens dom i sag T-49/22 ophæves i sin helhed, og, idet der træffes afgørelse i sagen, tages den rumænske regerings påstand om delvis annullation af afgørelse 2021/2020 1 til følge.
Subsidiært tages appellen til følge, Rettens dom i sag T-49/22 ophæves i sin helhed, og sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet behandling, i hvilken forbindelse der herefter gives medhold i den af den rumæske regering nedlagte påstand om delvis annullation af afgørelse 2021/2020.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Rumænien har til støtte for appellen fremsat fire anbringender.
A. Tilsidesættelse af artikel 52 i forordning nr. 1306/2013, 1 sammenholdt med artikel 34 i forordning nr. 908/2014 2 og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Rumænien har gjort gældende, at Retten begik retlige fejl, da den:
‒ fastslog, at retsgrundlaget for Kommissionens udtalelser kunne ændres under proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning, herunder det bilaterale møde
‒ fastslog, at artikel 52 i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med artikel 34 i forordning nr. 908/2014, ikke kun finder anvendelse på fremsendelsen af oplysninger om beregningen af den finansielle korrektion, men også på fremsendelsen af oplysninger om, at der ikke foreligger en tilsidesættelse af EU-retten
‒ fastslog, at Kommissionens adfærd, som bestod i den delvise overlapning af to undersøgelser og den forsinkede præcisering i den første undersøgelse af visse forhold, som var relevante for den anden undersøgelse, ikke kunne udgøre »eksterne faktorer« i disse to undersøgelser som omhandlet i artikel 34, stk. 6, litra b), i forordning nr. 908/2014.
Ved at begå disse retlige fejl har Retten begrænset Rumæniens ret til en effektiv domstolsprøvelse.
B. Tilsidesættelse af artikel 52 i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med artikel 44, stk. 1-3, i forordning nr. 1307/2013 1 og proportionalitetsprincippet, med henvisning til undladelserne vedrørende individualiseringen af de braklagte arealer i forhold til græsarealerne i forbindelse med markafgrøderne på mellem 10 og 30 hektarer.
Rumænien har gjort gældende, at Retten foretog en urigtig gengivelse af de rumænske myndigheders erklæringer, da den konkluderede, at disse myndigheder implicit havde anerkendt, at de ikke var i stand til at garantere, at der ikke forelå nogen risiko for midlerne med hensyn til markafgrøderne på mellem 10 og 30 hektarer.
Rumænien har også anført, at Retten ligeledes begik retlige fejl, da den:
‒ under henvisning til artikel 44, stk. 1-3, i forordning nr. 1307/2013 forkastede argumentet om, at der for så vidt angår markafgrøderne på mellem 10 og 30 hektarer ikke forelå nogen risiko for EU-midlerne på trods af, at det braklagte areal blev forvekslet med det midlertidige græsareal
‒ fastslog, at forvekslingen mellem braklagte arealer og midlertidige græsarealer fik kaskadevirkninger og rejste tvivl om anvendelsen af kvoterne om grøn omstilling, der er baseret på diversificering af afgrødegrupperne i overensstemmelse med artikel 44 i forordning nr. 1307/2013
‒ under henvisning til artikel 34, stk. 6, i forordning nr. 908/2014 fastslog, at Kommissionen ikke var forpligtet til at tage hensyn til oplysningerne om, at der ikke forelå en tilsidesættelse af EU-retten med hensyn til markafgrøderne på mellem 10 og 30 hektarer
‒ under henvisning proportionalitetsprincippet konkluderede, at det vedrørende regnskabsårene 2017 og 2018 var berettiget at anvende en fast korrektion, der var mere end dobbelt så stor som den, der blev anvendt for regnskabsårene 2015 og 2016.
C. Tilsidesættelse af artikel 52 i forordning nr. 1306/2013 og Kommissionens retningslinjer om beregningen af finansielle korrektioner 1 med hensyn til den manglende »ajourføring af SIPA 2 «.
Rumænien har gjort gældende, at Retten på selvmodsigende vis fastlagde den manglende »ajourføring af SIPA«, idet den fejlagtigt fastslog, at denne består af:
‒ den manglende ajourføring af SIPA hvert tredje år uden noget retsgrundlag herfor
‒ fejl som følge af den manglende ajourføring af SIPA, selv om der ikke blev konstateret sådanne fejl i forbindelse med undersøgelsen i 2018.
D. Tilsidesættelse af artikel 31, 34 og 35 i forordning nr. 809/2014 1 , artikel 23-26 i forordning nr. 640/2014 2 og arbejdsdokumentet DS/CDP/2015/19 3 med hensyn til den manglende gennemførelse af et tilstrækkeligt antal stikprøvekontroller i forbindelse med betalingsplanerne for grøn omstilling.
Rumænien har anført, at Retten med urette fastslog, at de arealer, der ikke kunne identificeres som SAPS 1 (Single Area Payment Scheme), skulle tages i betragtning ved beregningen af den samlede reduktion for den grønne omstilling pr. hektar med henblik på at øge antallet af stikprøvekontroller. I denne henseende sidestillede Retten med urette de arealer, der ikke kunne identificeres som SAPS, med en nedsættelse af betalingerne for grøn omstilling.
____________
1 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/2020 af 17.11.2021 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2021, L 413, s. 10).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.12.2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549).
1 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6.8.2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT 2014, L 255, s. 59).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17.12.2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT 2013, L 347, s. 608).
1 Kommissionens meddelelse (C(2015) 3675 final af 8.6.2015 med overskriften »Retningslinjer om beregningen af finansielle korrektioner inden for rammerne af procedurerne for efterprøvende regnskabsafslutning og finansiel regnskabsafslutning«.
1 Systemet til identificering af landbrugsparceller (herefter »SIPA«).
1 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17.7.2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT 2014, L 227, s. 69).
1 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT 2014, L 181, s. 48).
1 Kommissionens arbejdsdokument DS/CDP/2015/19 om forhøjelse af andelen af de støttemodtagere, der skal gøres til genstand for kontrol i forbindelse med grøn omstilling i tilfælde af væsentlig manglende overholdelse.
1 Den generelle arealbetalingsordning.