Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 4. marts 2009 - Professional Tennis Registry mod KHIM - Registro Profesional de Tenis (PTR PROFESSIONAL TENNIS REGISTRY)

(Sag T-168/07) 1

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket PTR PROFESSIONAL TENNIS REGISTRY - det ældre nationale og EF-figurmærke RPT Registro Profesional de Tenis, S.L. og det ældre nationale figurmærke RPT European Registry of Professional Tennis - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Professional Tennis Registry, Inc. (Hilton Head Island, South Carolina, De Forenede Stater) (ved barristers M. Vanhegan og B. Brandreth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Registro Profesional de Tenis, SL (Madrid, Spanien) (ved avocat M. Zarobe)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. februar 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), som berigtiget (sag R 1050/2005-1), vedrørende en indsigelsessag mellem Registro Profesional de Tenis, SL og Professional Tennis Registry, Inc.

Konklusion

1)    Afgørelse truffet den 28. februar 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), som berigtiget (sag R 1050/2005-1), annulleres.

2)    Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler Professional Tennis Registry, Inc.'s omkostninger.

3)    Registro Profesional de Tenis, SL bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 170 af 21.7.2007.