Language of document :

Rettens dom af 26. november 2015 – Spanien mod Kommissionen

(Sag T-461/13) 1

(Statsstøtte – digital-tv – støtte til implementering af jordsendt digital-tv i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder i Spanien – afgørelse, der erklærer støtten delvis forenelig og delvis uforenelig med det indre marked – begrebet virksomhed – økonomisk aktivitet – fordel – tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – konkurrencefordrejning – artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – fornøden omhu – rimelig frist – retssikkerhed – ligebehandling – proportionalitet – subsidiaritet – ret til information)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado A. Rubio González)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved É. Gippini Fournier, B. Stromsky og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2014/489/EU af 19. juni 2013 om statsstøtte SA.28599 (C 23/10 (ex NN 36/10, ex CP 163/09)) iværksat af Kongeriget Spanien til implementering af jordsendt digital-tv i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder (uden for Castilla-La Mancha) (EUT L 217, s. 52).

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Kongeriget Spanien betaler omkostningerne i forbindelse med denne sag og i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1 EUT C 304 af 19.10.2013.