Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. december 2020 – straffesag mod A m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht für Strafsachen Wien – Østrig)

(Sag C-584/19) 1

[Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – europæisk efterforskningskendelse – direktiv 2014/41/EU – artikel 1, stk. 1 – artikel 2, litra c), nr. i) og ii) – begreberne »judiciel myndighed« og »udstedelsesmyndighed« – europæisk efterforskningskendelse, der udstedes af en medlemsstats anklagemyndighed – uafhængighed i forhold til den udøvende magt]

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht für Strafsachen Wien

Part i straffesagen

A m.fl.

Procesdeltager: Staatsanwaltschaft Wien

Konklusion

Artikel 1, stk. 1, og artikel 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager skal fortolkes således, at en medlemsstats offentlige anklager eller mere generelt anklagemyndigheden i en medlemsstat er omfattet af begreberne »judiciel myndighed« og »udstedelsesmyndighed« som omhandlet i disse bestemmelser uafhængigt af det retlige underordnelsesforhold mellem denne offentlige anklager eller anklagemyndighed og denne medlemsstats udøvende magt og risikoen for, at den pågældende offentlige anklager eller anklagemyndighed direkte eller indirekte bliver underlagt anordninger eller individuel instruktion fra den udøvende magt i forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse.

____________

1 EUT C 383 af 11.11.2019.