Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af rechtbank Den Haag, zittingsplaats Roermond (Nederlandene) den 4. juni 2024 – C mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
(Sag C-387/24, Bouskoura 1 )
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Den Haag, zittingsplaats Roermond
Parter i hovedsagen
Sagsøger: C
Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 15, stk. 2, litra b), i direktiv 2008/115 1 , artikel 9, stk. 3, i direktiv 2013/33 2 og artikel 28, stk. 4, i forordning (EU) nr. 604/2013 3 sammenholdt med artikel 6 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den retslige myndighed altid er forpligtet til omgående at løslade den frihedsberøvede person, hvis frihedsberøvelsen på et eller andet tidspunkt under den uafbrudte gennemførelse af en række på hinanden følgende frihedsberøvelsesforanstaltninger var eller blev ulovlig?
____________
1 Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16.12.2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348, s. 98).
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26.6.2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 96).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26.6.2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180, s. 31).