Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea hovrätt, Patent- och marknadsöverdomstolen (Sverige) den 20. maj 2024 – Purefun Group AB mod Doggy AB
(Sag C-365/24, Purefun Group)
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Svea hovrätt, Patent- och marknadsöverdomstolen
Parter i hovedsagen
Appellant: Purefun Group AB
Indstævnt: Doggy AB
Præjudicielle spørgsmål
Er det foreneligt med varemærkedirektivets 1 bestemmelser, navnlig artikel 1 og artikel 5, stk. 4, sammenholdt med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU-rettens grundlæggende princip om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, at have en ordning i national lovgivning, hvorefter en ældre ret til et firmanavn kan danne grundlag for at forbyde brugen af et yngre varemærke inden for hele det aktivitetsområde, som firmanavnet er registreret for, og uden at der stilles krav om, at firmanavnet skal have været anvendt til at adskille varer eller tjenesteydelser?
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, er det da foreneligt med varemærkedirektivet og EU-retten i øvrigt, at et firmanavn, der i sig selv anvendes som tegn til at adskille bestemte typer af varer eller tjenesteydelser inden for det aktivitetsområde, som firmanavnet er registreret for, kan begrunde et forbud mod brug af et yngre varemærke for andre typer varer eller tjenesteydelser end dem, som firmanavnet anvendes som betegnelse for?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16.12.2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT 2015, L 336, s. 1).