Language of document : ECLI:EU:T:2015:257

Sag T-131/12

Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked
(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket SPARITUAL – de ældre Benelux-ord- og -figurmærker SPA og LES THERMES DE SPA – relativ registreringshindring – artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 5. maj 2015

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – betingelser – varemærkets renommé i medlemsstaten eller i Fællesskabet – begreb – bedømmelseskriterier

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 2 og 5)

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – betingelser

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5)

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – betingelser – varemærkets renommé i medlemsstaten eller i Fællesskabet – brug af et varemærke som en bestanddel af et andet registreret varemærke med renommé

(Rådets forordning nr. 207/2009)

4.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – ordmærket SPARITUAL samt ord- og figurmærkerne SPA og LES THERMES DE SPA

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5)

5.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – betingelser – sammenhæng mellem varemærkerne

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5)

6.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – betingelser – utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé – den skade, det ældre varemærkes særpræg eller renommé påføres

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5)

7.      EF-varemærker – klagesag – søgsmål anlagt til prøvelse af en afgørelse, der er truffet af en afdeling ved Harmoniseringskontoret som første instans og fremsendt til appelkammeret – kontinuitet mellem disse to instansers funktioner – appelkammerets undersøgelse af klagen – rækkevidde

Rådets forordning nr. 207/2009, artikel 76)

1.      Artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærket bestemmer, at hvis indehaveren af et ældre varemærke efter stk. 2 rejser indsigelse, er det varemærke, der søges registreret, ligeledes udelukket fra registrering, hvis det er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke det ældre varemærke er registreret, når der, hvis det drejer sig om et ældre nationalt varemærke, er tale om et i den pågældende medlemsstat velkendt varemærke, og brugen af det varemærke, der søges registreret, uden rimelig grund ville medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé, eller sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé. For så vidt angår varemærker, der er registreret hos Benelux-Varemærkemyndigheden, må Benelux-området sidestilles med en medlemsstats område. Af de samme grunde som dem, der er anført vedrørende betingelsen om renommé i en medlemsstat, kan det derfor ikke kræves af et Benelux-varemærke, at dets renommé omfatter hele Benelux-området. Det er tilstrækkeligt, at dette renommé foreligger inden for en væsentlig del af dette område, hvilket i givet fald kan svare til en del af et af Benelux-landene.

(jf. præmis 19-21)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 22-24)

3.      Et varemærkes opnåelse af fornødent særpræg kan bl.a. følge af brugen af det som en bestanddel af et andet registreret varemærke. Under sådanne omstændigheder er det en betingelse for overførslen af et registreret varemærkes fornødne særpræg til et andet registreret varemærke, der er en del heraf, at den berørte kundekreds fortsat opfatter de pågældende varer som hidrørende fra en bestemt virksomhed. Indehaveren af et registreret varemærke kan med henblik på at godtgøre dets særlige grad af særpræg og renommé påberåbe sig beviser for brugen deraf under en anden form som en bestanddel af et andet registreret varemærke og renommé, forudsat at den berørte kundekreds fortsat opfatter de omhandlede varer som hidrørende fra den samme virksomhed.

(jf. præmis 32 og 33)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 35, 42-44 og 58-62)

5.      Når de i artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker omhandlede krænkelser indtræder, er de en konsekvens af, at der er en vis grad af lighed mellem de omtvistede tegn, på grundlag af hvilken den berørte kundekreds forbinder de nævnte tegn med hinanden, dvs. skaber en sammenhæng mellem disse, selv om den ikke forveksler dem. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en sådan sammenhæng, skal afgøres efter en helhedsvurdering under hensyntagen til alle de relevante faktorer i det foreliggende tilfælde, navnlig graden af lighed mellem de omtvistede tegn, arten af de varer eller tjenesteydelser, som de omtvistede varemærker hver er registreret for, herunder graden af disse varers eller tjenesteydelsers nærhed eller manglende lighed, samt den berørte kundekreds, intensiteten af det ældre varemærkes renommé og risikoen for forveksling i kundekredsens bevidsthed.

(jf. præmis 48)

6.      Begrebet utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé betegnes ligeledes som »snylteri«. Begrebet er ikke knyttet til den skade, som det ældre varemærke påføres, men til den fordel, som tredjemand opnår ved brugen af det identiske eller lignende tegn uden rimelig grund. Begrebet omfatter bl.a. de tilfælde, hvor der som følge af en overførsel af varemærkets image eller af egenskaber, der udspringer af dette, til de varer, der er omfattet af det identiske eller lignende tegn, foreligger en klar udnyttelse i kølvandet på det renommerede varemærke.

I jo højere grad og jo mere umiddelbart det yngre varemærke leder tanken hen på det ældre varemærke, desto større er risikoen for, at den aktuelle eller fremtidige brug af det yngre varemærke medfører en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé eller skader dette særpræg eller renommé. Jo større det ældre varemærkes særpræg og renommé er, desto lettere vil en krænkelse kunne antages at foreligge. Det bl.a. er muligt – navnlig når der er tale om en indsigelse, der er støttet på et varemærke, som i særlig høj grad har et renommé – at sandsynligheden for, at der foreligger en fremtidig, ikke-hypotetisk risiko for, at det ansøgte varemærke vil skade eller utilbørligt udnytte, er så åbenbar, at det er ufornødent for indsigeren at påberåbe sig eller føre bevis for nogen andre faktiske omstændigheder i denne henseende. Indehaveren af det ældre varemærke er desuden ikke forpligtet til at påvise, at der foreligger en faktisk og aktuel krænkelse af dennes varemærke. Indehaveren skal blot fremkomme med oplysninger, der gør det muligt uden videre at fastslå, at der foreligger en fremtidig, ikke-hypotetisk risiko for utilbørlig udnyttelse eller skade.

(jf. præmis 51 og 52)

7.      Det følger af den funktionelle kontinuitet mellem de forskellige instanser ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), at appelkammeret inden for anvendelsesområdet for artikel 76 i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker er forpligtet til at støtte sin afgørelse på alle de faktiske og retlige elementer, som fremgår af den afgørelse, der anfægtes for det, og på de oplysninger, som parten eller parterne har fremlagt, dels i sagen for den afdeling, der har truffet afgørelse i første instans, dels – med den ene undtagelse, der nævnes i denne bestemmelses stk. 2 – i klagesagen. Særligt er omfanget af den prøvelse, som appelkammeret er forpligtet til at foretage af den afgørelse, der anfægtes for det, i princippet ikke udelukkende afgrænset af de anbringender, som parten eller parterne har fremsat i sagen for appelkammeret.

(jf. præmis 56)