Sag anlagt den 22. juli 2009 - Intel mod Kommissionen
(Sag T-286/09)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Intel Corp. (Wilmington, Amerikas Forenede Stater) (ved N. Green, I. Forrester, QC, barristers M. Hoskins, K. Bacon, S. Singla, solicitors A. Parr og R. MacKenzie)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Hel eller delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 3726 endelig udg. af 13. maj 2009 (sag COMP/C-3/37.990 - Intel).
Subsidiært ophævelse eller væsentlig nedsættelse af størrelsen af den pålagte bøde.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ved dette søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 3726 endelig udg. af 13. maj 2009 (sag COMP/C-3/37.990 - Intel), der fandt, at sagsøgeren fra oktober 2002 frem til december 2007 havde begået en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 82 EF og artikel 54 i EØS-aftalen ved at anvende en strategi med det formål at udelukke konkurrenterne fra markedet for x86 central processing units (herefter "CPU'er"). Endvidere har sagsøgeren nedlagt påstand om ophævelse eller nedsættelse af den bøde, der er pålagt selskabet.
Sagsøgeren har fremført følgende søgsmålsgrunde til støtte for sine påstande.
For det første hævder sagsøgeren, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved:
a) at finde, at de betingede rabatter, som Intel ydede sine kunder, var misbrug per se, fordi de var betinget, uden at påvise, at de faktisk var egnet til at udelukke konkurrencen,
b) at tage en slags udelukkelsesmisbrug i betragtning, benævnt "nøgne begrænsninger", og ved ikke at gennemføre en vurdering angående udelukkelse af konkurrencen (blot en egnethed til eller sandsynlighed for at udelukke konkurrencen),
c) ikke at vurdere, hvorvidt Intels rabatordninger med selskabets kunder blev gennemført inden for Det Europæiske Fællesskab og/eller havde umiddelbare, væsentlige, direkte og forudsigelige virkninger inden for Det Europæiske Fællesskab.
For det andet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke opfylder kravet til bevisets styrke i dens vurdering af beviserne. Således påviser Kommissionen ikke, at Intels rabatordninger var betinget af, at selskabets kunder dækkede alle eller næsten alle deres x86 CPU-behov gennem køb hos Intel. Derudover anvender Kommissionen en "As Efficient Competitor"-test (herefter"AEC") for at fastslå, hvorvidt Intels rabatter var i stand til at begrænse konkurrencen, men Kommissionen begår talrige fejl i analysen og vurderingen af beviserne i forbindelse med anvendelsen af denne test. Kommissionen forbigår også andre kategorier af beviser af betydning for virkningerne af Intels rabatter. Særligt undlader Kommissionen:
a) at undersøge beviserne, der viser, at en af Intels konkurrenter i perioden for den påståede overtrædelse forøgede sin markedsandel og sin rentabilitet væsentligt, men at konkurrentens mangel på succes på visse områder og/eller med visse Original Equipment Manufacturers ("OEM'er") skyldtes konkurrentens egne svage punkter
b) at påvise en årsagsforbindelse mellem det, den mener, er betingede rabatter og Intels kunders beslutninger om ikke at købe fra den pågældende konkurrent
c) at vurdere beviserne for virkningen af Intels rabatter på forbrugerne.
For det tredje anfører sagsøgeren, at Kommissionen ikke påviser, at Intel anvendte en langsigtet strategi for at udelukke konkurrenterne. En sådan konklusion støttes ikke af beviserne og er umulig at forene med den brudstykkevise karakter af Kommissionens påstande (både hvad angår de omfattede produkter og tidsrummet) med hensyn til hver enkelt Intel-kunde.
Sagsøgeren anfører også, at hele eller dele af beslutningen skal annulleres, idet Kommissionen tilsidesatte væsentlige formforskrifter under den administrative procedure, hvilket mærkbart tilsidesatte Intels ret til forsvar. Særligt undlod Kommissionen:
a) at høre Intel mundtligt i forbindelse med den supplerende klagepunktsmeddelelse og sagsfremstillingen, selv om disse dokumenter fremkom med fuldstændigt nye påstande og henviste til nye beviser, som spiller en fremtrædende rolle i den anfægtede beslutning
b) at indhente visse interne dokumenter fra konkurrenten og lade disse indgå i sagens akter, da sagsøgeren anmodede Kommissionen om at gøre dette, på trods af at dokumenterne, efter sagsøgerens mening:
i) havde direkte betydning for Kommissionens anklager mod Intel
ii) var potentielt diskulperende for Intel, og
iii) var blevet præcist udpeget af Intel
c) at tage ordentligt notat fra Kommissionens møde med et hovedvidne fra en af Intels kunder, som med stor sandsynlighed må have afgivet diskulperende vidnesbyrd.
I henhold til artikel 229 EF anfægter sagsøgeren også bødens størrelse med tre hovedargumenter.
For det første gør sagsøgeren gældende, at bøden på 1 060 000 000 EUR (den største bøde Kommissionen nogensinde har pålagt en enkelt virksomhed) er åbenbart uforholdsmæssig, henset til at Kommissionen ikke påviser, at forbrugerne har lidt nogen skade, eller der er sket udelukkelse af konkurrenterne.
For det andet anfører sagsøgeren, at selskabet hverken forsætligt eller uagtsomt overtrådte artikel 82 EF: Kommissionens AEC-analyse er baseret på oplysninger, som selskabet ikke kendte til på det tidspunkt, hvor selskabet tilbød rabatter til dets kunder.
For det tredje hævder sagsøgeren, at Kommissionen ved udmålingen af bøden ikke anvender sine retningslinjer for bødeberegningen fra 2006 korrekt og tager hensyn til irrelevante eller forkerte betragtninger.
____________