Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14. maj 2009 - Fiorucci mod KHIM - Edwin (ELIO FIORUCCI)

(Sag T-165/06) 1

(EF-varemærker - ugyldigheds- og fortabelsessag - EF-ordmærket ELIO FIORUCCI - registrering af et navn på en kendt person som varemærke - artikel 52, stk. 2, litra a), og artikel 50, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Elio Fiorucci (Milano, Italien) (ved avocats A. Vanzetti, G. Sironi og F. Rossi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Montalto og L. Rampini, som befuldmægtigede)

Den anden part) i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Edwin Co. Ltd (Tokyo, Japan) (ved avocats D. Rigatti, M. Bertani, S. Verea, K. Muraro og M. Balestriero)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. april 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 238/2005-1) vedrørende en ugyldigheds- og fortabelsessag mellem Elio Fiorucci og Edwin Co. Ltd.

Konklusion

1)    Afgørelsen truffet den 6. april 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 238/2005-1) annulleres i det omfang, den indeholder en retlig fejl i fortolkningen af artikel 8, stk. 3, i Codice delle Proprietà Industriale (den italienske lov om industriel ejendomsret).

2)    I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)    Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Elio Fioruccis omkostninger.

4)    Edwin Co. Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Elio Fioruccis omkostninger.

____________

1 - EUT C 190 af 12.8.2006.