Sag anlagt den 14. marts 2011 - Carbunión mod Rådet

(Sag T-176/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Federación Nacional de Empresarios de Minas de Carbón (Carbunión) (Madrid, Spanien) (ved solicitor K. Desai og advokaterne S. Cisnal de Ugarte og M. Peristeraki)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling.

Sagsøgeren gives medhold og følgelig annulleres artikel 3, stk. 1, litra a) og b) og f), og artikel 3, stk. 3, i Rådets afgørelse af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (2010/787/EU) ¹.

Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført syv anbringender.

1.    Med det første anbringende anføres det, at Rådet har foretaget åbenbart urigtige skøn i vurderingen af de relevante handlinger, fordi Rådet har baseret den anfægtede afgørelse på følgende konstateringer:

-    Kulbidraget til EU's energiforsyning er beskedent.

-    Lukningen af miner, der ikke er konkurrencedygtige, og afskaffelsen af EU's kulproduktion vil fremme vedvarende energikilder.

-    Kulproduktionen i EU og særligt i Spanien forventes på ingen måde at blive rentabel inden 2018.

2.    Med det andet anbringende gøres det gældende, at der foreligger utilstrækkelig begrundelse, idet Rådet ikke har:

-    undersøgt de omfattende beviser og konklusioner, som Rådet har fået forelagt under den forberedende procedure af andre institutioner og interesserede parter, og som viser betydningen af EU's kulindustri for forsyningssikkerheden i EU

-    begrundet, hvorfor den i) afveg fra statsstøttereglerne og -politikken, der er indført med kulforordningen af 2002 ², der var baseret på hensyn til forsyningssikkerheden og ii) i stedet vedtog den anfægtede afgørelse, der udelukkende var baseret på hensyn til konkurrenceevnen.

3.    Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om berettigede forventninger, idet den anfægtede afgørelse:

-    udgør en pludselig og uventet ændring af EU's holdning til den oprindelige kulsektor i EU og særligt i Spanien

tilsidesætter princippet om berettigede forventninger, da den ikke fastsætter en overgangsperiode, der giver sagsøgeren mulighed for at tilpasse sig denne betydelige ændring i politikken.

4.    Med det fjerde anbringende anføres det, at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet den anfægtede afgørelse pålægger ubegrundede og uforholdsmæssige hindringer for driften af de oprindelige kulminer i Spanien, hvilket ikke er i overensstemmelse med Rådets målsætning. Mere præcist behandler de foranstaltninger, der er vedtaget ved den anfægtede afgørelse, ifølge sagsøgeren ikke de miljøhensyn, som Rådet har fremført, idet EU's elværker vil fortsætte med at "brænde" importeret kul. Den anfægtede afgørelse pålægger således sagsøgeren unødigt byrdefulde forpligtelser, der overhovedet ikke har nogen sammenhæng med målsætningen om miljøbeskyttelse. Sagsøgeren anfører endvidere, at de konkurrencemæssige problemer, der hidrører fra subsidieringen af det oprindelige kul, også er overdrevne i den anfægtede afgørelse.

5.     Med det femte anbringende gøres det gældende, at der foreligger magtfordrejning. Sagsøgeren anfører i den forbindelse, at de foranstaltninger, der er vedtaget ved den anfægtede afgørelse, i betragtning af deres negative virkninger ikke er i overensstemmelse med de strategiske og politiske mål, som EU skal forfølge i henhold til artikel 194 TEUF. Den anfægtede afgørelse frembyder fare for et velfungerende energimarked i EU og for energiforsyningssikkerhed i EU og særligt i Spanien. Rådet har derfor begået magtfordrejning ved at vedtage den anfægtede afgørelse, der tager sigte på at fjerne et af de vigtigste oprindelige råmaterialer for energiforsyningssikkerheden i EU.

6.    Med det sjette anbringende anføres det, at der foreligger en tilsidesættelse af principperne om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling. Ifølge sagsøgeren diskriminerer den anfægtede afgørelse de oprindelige kulproducenter i) i forhold til importører af kul i EU og ii) i forhold til andre energiformer.

7.    Med det syvende anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse er vedtaget på grundlag af en forkert hjemmel. Sagsøgeren anfører, at den anfægtede afgørelse udelukkende er vedtaget i henhold til artikel 107, stk. 3, litra e), TEUF, mens den også skulle have været vedtaget i henhold til artikel 109 TEUF og have fulgt den pågældende procedure.

____________

¹ - EUT L 336, s. 24.

² - Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23.7.2002 om statsstøtte til kulindustrien (EFT L 205, s. 1).