Language of document :

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. marts 2010 - GL2006 Europe mod Kommissionen og OLAF

(Sag T-435/09 R)

(Særlige rettergangsformer - Fællesskabets programmer for forskning og teknologisk udvikling - voldgiftsbestemmelse - pålæg om tilbagesøgning - debetnotat - begæring om udsættelse af gennemførelse - økonomisk tab - ingen usædvanlige omstændigheder - ingen uopsættelighed)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: GL2006 Europe Ltd (Birmingham, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne M. Gardenal og E. Belinguier-Raiz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Delaude og N. Bambara, som befuldmægtigede, bistået af advokat R. Van der Hout)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af beslutningen i Kommissionens skrivelse af 10. juli 2009, hvorved Kommissionen ophævede sagsøgerens deltagelse i to fællesskabsprojekter, og af debetnotaer af 7. august 2009, hvorved Kommissionen har krævet tilbagebetaling af de beløb, som er blevet udbetalt inden for rammerne af de fællesskabsprojekter, som sagsøgeren havde deltaget i.

Konklusion

Europa-Kommissionen anses som den eneste sagsøgte part.

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________