Language of document :

Appel iværksat den 29. januar 2024 af XH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 22. november 2023 i sag T-613/21, XH mod Kommissionen

(Sag C-75/24 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: XH (ved adwokat P. Nowak)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Appellantens anmodninger tages herefter til følge.

Afgørelsen af 4. december 2020, Ares(2020)7335515, D/374/20, omhandlende afslag på appellantens anmodning om bistand af 1. august 2020, og afgørelsen af 2. juli 2021, R/138/21, Ares(2021), som opfølgning på den af appellanten den 28. februar 2021 indgivne klage, afgørelsen af 26. maj 2021, Ares(2021)3466486, omhandlende indledningen af en invaliditetsprocedure, og afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden den 30. september 2021, ARES(2021)5949362, R/301/21, som opfølgning på den af appellanten den 31. maj 2021 indgivne klage, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med denne appelsag og i forbindelse med sagens behandling i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har begået en åbenbar fejl i forbindelse med sin vurdering af beviserne, har gengivet oplysningerne i sagsakterne urigtigt og har begået en retlig fejl – tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 12, 12a, 24 og 90, manglende anvendelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 56.

Retten har begået en retlig fejl, har gengivet oplysningerne i sagsakterne urigtigt og har tilsidesat sin begrundelsespligt ved at forkaste de to første anbringender om åbenbart urigtigt skøn, tilsidesættelse af omsorgspligten, af princippet om god forvaltning og af princippet om retfærdig rettergang.

____________