Language of document :

Rettens kendelse af 5. juni 2014 – Stanleybet Malta og Stanley International Betting mod Kommissionen

(Sag T-416/13) 1

(Annullationssøgsmål – konkurrence – drift af videolottomaskiner – Grækenlands meddelelse af en enelicens – afgørelse om afvisning af en klage – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål – afvisning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Stanleybet Malta Ltd (Valletta, Malta) og Stanley International Betting Ltd (Liverpool, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne R. A. Jacchia, I. Picciano, A. Terranova, F. Ferraro, G. Dellis, P. Kakouris og I. Koimitzoglou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Ronkes Agerbeek og R. Striani, som befuldmægtigede, derefter ved F. Ronkes Agerbeek)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den afgørelse, der var indeholdt i Kommissionens brev af 10. juni 2013, hvorved denne meddelte sagsøgerne sin afgørelse om at afvise deres klage og afslutte sagen vedrørende sag COMP/39 981, Stanleybet Group 2/OPAP.

Konklusion

Sagen afvises.

Det er ufornødent at tage stilling til Den Hellenske Republiks og Organismos Prognostikon Agonon Podosfairou AE’s (OPAP) interventionsbegæringer.

Stanleybet Malta Ltd og Stanley International Betting Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 313 af 26.10.2013.