Sag T-207/06

Europig SA

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ansøgning om EUROPIG som EF-ordmærke – absolutte registreringshindringer – beskrivende karakter – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 40/94«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende er sammensat af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares kendetegn

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra c)]

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – et tegns beskrivende karakter

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b) og c)]

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden særpræg og varemærker af beskrivende eller sædvanlig karakter – undtagelse – fornødent særpræg opnået ved brug

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 3)

1.      Tegnet EUROPIG, som er søgt registreret for »kød, fjerkræ (ikke levende), vildt; kødekstrakter; konserverede færdigretter med kød og/eller grøntsager; konserveret kød; pølser, pølser, charcuteri, pølsevarer, skinke, bacon, rillettes«, der henhører under klasse 29 i Nice-arrangementet, og for »kødtærter, postejer (bagværk)«, der henhører under klasse 30 i nævnte arrangement, er for den gennemsnitlige engelsktalende forbruger beskrivende for de varer, som er omhandlet i varemærkeansøgningen, i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker.

Tegnet består nemlig udelukkende af angivelser, der kan tjene til at betegne visse egenskaber ved de omhandlede varer. Når tegnet sammenholdes med de omhandlede varer, kan det af den berørte kundekreds opfattes som en angivelse af, at der er tale om varer, som består af svinekød, og som er af europæisk oprindelse.

Neologismen »europig« er i øvrigt ikke usædvanlig i sin struktur, men er almindeligt forekommende henset til leksikale regler i det engelske sprog. Det ansøgte varemærke skaber således ikke hos den tilsigtede kundekreds et indtryk, der ligger tilstrækkeligt langt fra det indtryk, som fremkaldes ved den blotte sammenstilling af de ordbestanddele, som det består af, således at betydningen eller rækkevidden heraf ændres.

(jf. præmis 31 og 34-36)

2.      Et ordmærke, som er beskrivende for egenskaberne ved varer eller tjenesteydelser i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, mangler af denne grund nødvendigvis det fornødne særpræg i forhold til de samme varer eller tjenesteydelser i henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, litra b).

(jf. præmis 47)

3.      Det kræves, for at varemærket har fået fornødent særpræg ved brug i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, at i det mindste en betydelig andel af den relevante kundekreds på grund af mærket identificerer varen eller tjenesteydelsen som hidrørende fra en bestemt virksomhed. Det er imidlertid ikke muligt alene på grundlag af almindelige og abstrakte oplysninger, såsom bestemte procentsatser, at fastslå, hvilke omstændigheder der skal foreligge, for at betingelsen om, at der er opnået fornødent særpræg ved brug, kan anses for opfyldt.

Ved vurderingen af, om et varemærke har fået fornødent særpræg ved brug, skal der bl.a. tages hensyn til varemærkets markedsandel, intensiteten, den geografiske udstrækning og varigheden af brugen af dette varemærke, størrelsen af de investeringer, som virksomheden har foretaget for at fremme varemærket, den andel af de relevante omsætningskredse, der identificerer varen som hidrørende fra en bestemt virksomhed på grund af varemærket. Fyldestgørende bevis er i denne henseende navnlig erklæringer fra industri- og handelskamre eller andre faglige sammenslutninger.

(jf. præmis 55 og 56)