Sag T-526/10

Inuit Tapiriit Kanatami m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Handel med sælprodukter – forordning (EF) nr. 1007/2009 – gennemførelsesbestemmelser – forordning (EU) nr. 737/2010 – forbud mod at bringe nævnte produkter i omsætning – undtagelse til fordel for inuitsamfund – ulovlighedsindsigelse – hjemmel – subsidiaritet – proportionalitet – magtfordrejning«

Sammendrag – Rettens dom (Syvende Afdeling) af 25. april 2013

1.      Retslig procedure – behandling af sagens realitet før behandling af formaliteten – lovlig

2.      Ulovlighedsindsigelse – rækkevidde – anfægtelige retsakter – generel retsakt, der er hjemmel for den anfægtede afgørelse

(Art. 263 TEUF og 277 TEUF)

3.      Institutionernes retsakter – valg af hjemmel – kriterier – EU-retsakt, der har et dobbelt formål eller består af to led – henvisning til det primære eller fremherskende formål eller led – forordning om handel med sælprodukter – det ene formål at forbedre det indre markeds funktion – manglende dobbelt formål eller to led

(Art. 95 EF og 133 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1007/2009, art. 3, stk. 1)

4.      Tilnærmelse af lovgivningerne – foranstaltninger med henblik på at forbedre det indre markeds funktion – hjemmel – artikel 95 EF – anvendelsesområde

(Art. 95 EF)

5.      Tilnærmelse af lovgivningerne – handel med sælprodukter – forordning nr. 1007/2009 – hjemmel – artikel 95 EF – forbedring af betingelserne for det indre markeds funktion – forbud mod at bringe nævnte produkter i omsætning – afgørende betydning af beskyttelse af dyrevelfærd i valget af harmoniseringsforanstaltning – ingen betydning

(Art. 95 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1007/2009)

6.      EU-retten – principper – nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet – anvendelse på retsakter vedtaget med henblik på gennemførelsen af det indre marked – efterprøvelse af overholdelsen af subsidiaritetsprincippet – kriterier

(Art. 95 EF)

7.      Tilnærmelse af lovgivningerne – handel med sælprodukter – forordning nr. 1007/2009 – gennemførelsesregler – fastsættelse af detaljerede betingelser for at indføre og bringe nævnte produkter i omsætning i Unionen – magtfordrejning – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1007/2009; Kommissionens forordning nr. 737/2010)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 20)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 24)

3.      Valget af hjemmel for en retsakt skal efter kompetencefordelingen i Unionen ske på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol. Disse forhold omfatter navnlig retsaktens formål og indhold. Hvis en gennemgang af en EU-retlig retsakts mål og indhold viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, hvorpå forskellige hjemler finder anvendelse, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led. Hvis det derimod godtgøres, at der med den pågældende retsakt samtidig forfølges flere formål, eller at den har flere led, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål eller led er sekundært og indirekte i forhold til det andet, bør en sådan retsakt vedtages med de dertil svarende forskellige hjemmeler.

Dette er ikke tilfældet med forordning nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter, hvis eneste formål, der navnlig fremgår af det sidste punktum i dens artikel 3, stk. 1, er at sikre effektiviteten af foranstaltningerne til at forbedre det indre markeds funktion, uden at der samtidig forfølges et formål, der vedrører gennemførelsen af den fælles handelspolitik. Forordning nr. 1007/2009 kan således ikke samtidigt have artikel 95 EF og 133 EF som hjemmel.

(jf. præmis 27, 66, 67 og 72)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 28-30, 32 og 54)

5.      Forordning nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter har til formål at forbedre betingelserne for det indre markeds funktion, og den er dermed vedtaget på grundlag af artikel 95 EF.

Når der således foreligger hindringer for samhandelen, eller det er sandsynligt, at sådanne hindringer vil opstå fremover, fordi medlemsstaterne har truffet eller er ved at træffe forskellige foranstaltninger med hensyn til en vare eller en varekategori, således at der sikres forskellige beskyttelsesniveauer, og således at de pågældende varer af denne grund forhindres i at bevæge sig frit i Unionen, indeholder artikel 95 EF en bemyndigelse for EU-lovgiver til at gribe ind og vedtage de nødvendige foranstaltninger under overholdelse af dels artikel 95, stk. 3, dels af de retlige principper, der er nævnt i traktaten, eller opstillet i retspraksis, bl.a. proportionalitetsprincippet. Afhængigt af omstændighederne kan disse nødvendige foranstaltninger bestå i at forpligte samtlige medlemsstater til at tillade omsætning af den eller de pågældende varer, at knytte visse betingelser til en sådan forpligtelse til at tillade omsætning, eller helt at forbyde, midlertidigt eller endeligt, omsætning af en eller af bestemte varer.

I denne henseende har EU-lovgiver korrekt konkluderet, at det på grund af manglende handling på EU-plan, og når henses til medlemsstaternes vedtagelse af ny lovgivning, der genspejler borgernes og forbrugernes stigende bekymring i forhold til spørgsmålet om sælers velfærd, var sandsynligt, at der ville opstå hindringer for handelen med produkter, der indeholder eller kan indeholde sælprodukter. EU-lovgiver handlede således med henblik på at harmonisere de omhandlede regler for dermed at undgå forstyrrelser på det indre marked for de omhandlede produkter.

Når betingelserne for anvendelse af artikel 95 EF som hjemmel er opfyldt, kan EU-lovgiver desuden ikke forhindres i at anvende denne hjemmel som følge af, at beskyttelsen af dyrevelfærd er afgørende for lovgivers valg.

(jf. præmis 31, 33, 40, 41, 52 og 64)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 84 og 87-89)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 121-129)