Language of document : ECLI:EU:T:2015:934





Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 30. november 2015 – August Brötje mod KHIM (HydroComfort)

(Sag T-845/14)

»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordmærket HydroComfort – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 – søgsmål, der er åbenbart ugrundet«

Processprog: tysk

1.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – begreb [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 13-15)

2.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – neologisme, der er sammensat af bestanddele, der er beskrivende for de omhandlede varers eller tjenesteydelsers egenskaber – omfattet, når kombinationen ikke er usædvanlig [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 16)

3.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – ordmærket HydroComfort [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 20, 21 og 23)

Angående

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 23. oktober 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1302/2014-5) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet HydroComfort som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

August Brötje GmbH betaler sagens omkostninger.