Sag T-278/11

ClientEarth m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – stiltiende afslag på aktindsigt – søgsmålsfrist – forsinkelse – åbenbart afvisningsgrundlag«

Sammendrag – Rettens kendelse (Fjerde Afdeling) af 13. november 2012

1.      Annullationssøgsmål – frister – ufravigelig procesforudsætning – Unionens retsinstansers prøvelse ex officio – en institutions forpligtelser – uden betydning

(Art. 263, stk. 6, TEUF; Rettens procesreglement, art. 102, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 8, stk. 1-3)

2.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – en institutions tavshed eller passivitet – sidestillelse med et stiltiende afslag – ikke omfattet – grænser – manglende svar på en genfremsat begæring inden for den fastsatte frist

(Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 8, stk. 3)

3.      Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – søgsmål til prøvelse af et stiltiende afslag på en begæring om aktindsigt

(Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 8, stk. 1-3)

4.      Retslig procedure – sagsomkostninger – udgifter – ganske særlige grunde – en institutions klare overskridelse af tidsfristen til at besvare en genfremsat begæring – den berørte institution bærer sine egne omkostninger og tre fjerdedele af de af sagsøgeren afholdte omkostninger

(Rettens procesreglement, art. 87, stk. 3, afsnit 1)

1.      Klagefristen er præceptiv, idet formålet hermed er at tilvejebringe klarhed og retssikkerhed og undgå enhver forskelsbehandling og vilkårlighed i retsplejen, og det påhviler Unionens retsinstanser af egen drift at efterprøve, om den er overholdt. Søgsmålsfristerne er hverken undergivet Rettens eller parternes rådighed.

Den omstændighed, at en institution skriftligt har tilkendegivet, at den inden for en given frist vil give et endeligt svar på en genfremsat begæring i henhold til artikel 8, stk. 1, og 2, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, må ikke bevirke, at der sker udsættelse af afgørelsen om det stiltiende afslag som omhandlet i forordningens artikel 8, stk. 3, og følgelig også af datoen, hvor den for sagsøgeren foreskrevne frist for at anlæggelse af et annullationssøgmål begynder at løbe og udløber.

(jf. præmis 30, 31 og 43-46)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 32 og 33)

3.      Hvad angår et stiltiende afslag som omhandlet i artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, som foreligger, når institutionen ikke har besvaret en genfremsat begæring inden for den fastsatte som omhandlet i forordningens artikel 8, stk. 1 og 2, begynder fristen for at anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af en sådan afgørelse i henhold til artikel 263 TEUF på det tidspunkt, hvor afgørelsen retligt set blev truffet.

Den omstændighed, at der i forordningens artikel 8, stk. 3, er henvist til begrebet den fastsatte frist i stedet for en henvisning til en bestemt frist, forklares med det forhold, at varigheden af den periode, hvorunder en genfremsat begæring behandles, i medfør af forordningens artikel 8, stk. 1 og 2, kan veksle mellem et minimum på 15 arbejdsdage og et maksimum på 30 arbejdsdage fra registreringen af begæringen. Den frist, som i artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 er foreskrevet for, hvornår der er tale om et stiltiende afslag, beregnes dermed i hvert enkelt tilfælde med udgangspunkt i den pågældende institutions behandling af de genfremsatte begæringer, som den har modtaget, i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningens artikel 8, stk. 1 og 2.

(jf. præmis 36-38)

Hvad angår en situation, hvor en sagsøgt institutions mange løfter har medført en berettiget forventning hos sagsøgerne, der – selv om den er fejlagtig, men fuldt forståelig med hensyn til de påtagne forpligtelser – bevirker, at de anser, at datoen for udløbet af den fastsatte frist var udskudt, og når den sagsøgte institution traf sin afgørelse et år efter udløbet af den frist, der var fastsat for anlæggelse af et annullationssøgsmål til prøvelse af denne institutions afslag på en begæring fra sagsøgerne, er denne frist i graverende grad overskredet, hvilket bevirker, at det er berettiget, at den sagsøgte institution pålægges at bære sine egne omkostninger og betale tre fjerdedele af de af sagsøgerne afholdte omkostninger.

(jf. præmis 49-51)