Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 5. april 2002 af Axions SA og Christian Belce mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

    (Sag T-110/02)

    Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 5. april 2002 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Axions SA, Genève (Schweiz), og Christian Belce, Veyrier (Schweiz), ved Rechtsanwalt C.M. Eckhartt, som befuldmægtiget.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

(Den af Tredje Appelkammer trufne afgørelse af 16. januar 2002 i klagesag nr. R0538/2001-3 annulleres.

(Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Det ansøgte EF-varemærke:Det tredimensionale varemærke i form af en gengivelse af en omvendt pyramidestub med rektangulær grundflade med dimensionerne ca. 25 cm x 8 cm, og hvis siderflader hver er skrå og har guldfarve ( ansøgning nr. 1408889

Varer eller tjenesteydelser:Varer i klasse 16 og 30 (bl.a. chokolade, chokoladevarer; emballage for chokolade og chokoladevarer af pap i form af en guldbarre)

Den for Appelkammeret anfægtede

afgørelse:Undersøgerens afslag på registrering

Appelkammerets afgørelse:Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde:Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 1; magtfordrejning og tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).