RETTENS DOM (Anden Afdeling)
12. maj 2015 (*)
»Ordning for garanterede traditionelle specialiteter – forordning (EU) nr. 1151/2012 – afvisning af ansøgningen om registrering af betegnelsen »pomazánkové máslo« (smørbart smør) som garanteret traditionel specialitet – sammenhæng med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1234/2007, der fastsætter betingelserne for anvendelse af varebetegnelsen »smør««
I sag T-51/14,
Den Tjekkiske Republik ved M. Smolek, J. Vláčil og J. Vitáková, som befuldmægtigede,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved J. Guillem Carrau, Z. Malůšková og K. Walkerová, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående en påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/658/EU af 13. november 2013 om afvisning af en ansøgning om registrering af en betegnelse i registret over garanterede traditionelle specialiteter som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (Pomazánkové máslo (GTS)) (EUT L 305, s. 22),
har
RETTEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, M.E. Martins Ribeiro, og dommerne S. Gervasoni (refererende dommer) og L. Madise,
justitssekretær: fuldmægtig K. Andová,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 16. januar 2015,
afsagt følgende
Dom
Retsforskrifter
Forordning nr. 1234/2007 og nr. 445/2007
1 Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (»fusionsmarkedsordningen«) (EUT L 299, s. 1) har samlet alle de 21 fælles markedsordninger for individuelle produkter eller produktgrupper, der tidligere var reguleret af både særlige grundforordninger og af andre rådsforordninger, som supplerede disse. Hvad angik mælk, mejeriprodukter og fedtstoffer var der blevet vedtaget flere retlige instrumenter for at regulere deres markedsføring og betegnelse, såsom Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 af 5. december 1994 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer (EFT L 316, s. 2).
2 Forordning nr. 1234/2007, som har ophævet og erstattet bl.a. forordning nr. 2991/94 ved at overtage samtlige bestemmelser deri, tilsigter bl.a., således som dette navnlig fremgår af 51. betragtning til denne forordning, at ensrette anvendelsen af varebetegnelser med henblik på at bevare konkurrencen og beskytte forbrugerne (dom af 18.10.2012, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik, C-37/11, Sml., herefter »dom C-37/11«, EU:C:2012:640, præmis 2 og 61).
3 Artikel 115 i forordning nr. 1234/2007 fastsætter således handelsnormerne for fedtstoffer, der finder anvendelse på produkter til konsum, med et fedtindhold på mindst 10 vægtprocent, men under 90 vægtprocent, idet den henviser til forordningens bilag XV.
4 Tillægget til bilag XV til forordning nr. 1234/2007, som denne forordnings artikel 115 henviser til, fastsætter, at varebetegnelsen »smør« er forbeholdt et »[produkt med] […] et mælkefedtindhold på mindst 80%, men under 90%, et vandindhold på højst 16% og et indhold af fedtfrit mælketørstof på højst 2%«. Undtagelserne fra denne regel er opregnet i dette bilags punkt I, nr. 2), tredje afsnit, og vedrører:
a) betegnelsen for produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug af disse, eller når betegnelsen klart anvendes til at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet
b) koncentrerede produkter (smør, margarine og blandingsprodukter) med et fedtindhold på mindst 90 vægtprocent.
5 De produkter, hvis mælkefedtindhold er under 80% og vandindhold er højere end 16%, skal bære en af de andre betegnelser, der fremgår af afsnit A i tillægget til bilag XV til forordning nr. 1234/2007. Afsnit A, punkt 4, i det nævnte tillæg fastsætter således, at de produkter, hvis mælkefedtindhold er enten under 39%, eller over 41%, men under 60%, eller over 62%, men under 80%, skal bære udtrykket »smørbart mælkefedtprodukt X%«.
6 Artikel 121, litra c), nr. i), i forordning nr. 1234/2007 bemyndiger Europa-Kommissionen til at fastsætte gennemførelsesbestemmelser for undtagelser fra reglerne, der er fastsat ved denne forordning, og navnlig til at oprette en liste over de produkter, som på grundlag af lister, som medlemsstaterne sender, er omfattet af de nævnte undtagelser.
7 Kommissionens forordning (EF) nr. 445/2007 af 23. april 2007 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2991/94 og til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning (EUT L 106, s. 24), som har erstattet Kommissionens forordning (EF) nr. 577/97 af 1. april 1997 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2991/94 og til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning (EFT L 87, s. 3), omfatter i bilag I fortegnelsen over de produkter, der er omfattet af undtagelsen, som er fastsat i punkt I, nr. 2), tredje afsnit, litra a), i bilag XV til forordning nr. 1234/2007. Ifølge fjerde betragtning til forordning nr. 445/2007 er denne fortegnelse udtømmende, hvilken karakter Domstolen har gjort opmærksom på i dom C-37/11, nævnt ovenfor i præmis 2 (EU:C:2012:640, præmis 59).
Forordning nr. 509/2006 og nr. 1151/2012
8 Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 93, s. 1) har indført et register over garanterede traditionelle specialiteter, der gør det muligt at registrere landbrugsprodukter eller fødevarer, der er fremstillet af traditionelle råvarer eller kendetegnet ved en traditionel sammensætning eller ved en produktions- eller forarbejdningsmåde, som afspejler en traditionel produktions- eller forarbejdningsform.
9 Forordning nr. 509/2006 er fra den 3. januar 2013 blevet ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343, s. 1). Formålet med denne nye forordning var dels at samle de forskellige tekster vedrørende landbrugsprodukters kvalitet (10. og 13. betragtning), dels at forbedre, præcisere og skærpe bestemmelserne i forordning nr. 509/2006, således at ordningen for garanterede traditionelle specialiteter (herefter »GTS«) blev mere attraktiv, idet kun ganske få betegnelser var blevet registret (34. betragtning).
10 Forordning nr. 1151/2012 opretter i henhold til dennes artikel 1, stk. 2, kvalitetsordninger, som udgør grundlaget for identifikation og om nødvendigt beskyttelse af betegnelser og udtryk, der navnlig viser eller beskriver, at landbrugsprodukter har værdiforøgende karakteristika eller værdiforøgende egenskaber som følge af de anvendte produktions- eller forarbejdningsmetoder eller som følge af deres produktions- eller afsætningssted. Den omgrupperer tre særskilte kvalitetsordninger: de beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, GTS’erne og de fakultative kvalitetsudtryk.
11 Artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012 bestemmer, at »[d]enne forordning finder anvendelse med forbehold af andre specifikke EU-bestemmelser om markedsføring af produkter, navnlig den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, og om mærkning af fødevarer«.
12 Artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012 bestemmer, at en betegnelse kan registreres som GTS, hvis den beskriver et bestemt produkt eller en bestemt fødevare, som er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare, eller er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt. Den nævnte forordnings artikel 18, stk. 2, bestemmer desuden, at en betegnelse for at blive registreret som GTS skal være blevet brugt traditionelt til at betegne det bestemte produkt eller give udtryk for produktets traditionelle eller særlige karakter. Registreringen som GTS af betegnelsen for et produkt eller en fødevare skal i denne henseende opfylde de betingelser, der er opstillet ved denne forordning, og navnlig være i overensstemmelse med en varespecifikation, der er defineret i samme forordnings artikel 19. Registreringen tilfører den nævnte betegnelse den beskyttelse, der er defineret i den omhandlede forordnings artikel 23 og 24.
13 Artikel 49-52 i forordning nr. 1151/2012 indfører en procedure for registrering, der gør det muligt for sammenslutninger, som beskæftiger sig med de omhandlede produkter, eller for fysiske eller juridiske personer, der opfylder visse betingelser, at indgive en ansøgning om registrering af en GTS til den medlemsstat, hvori sammenslutningen er etableret. Medlemsstaten efterprøver, at ansøgningen er begrundet, og indsender i givet fald et ansøgningsdossier til Kommissionen. Hvis sidstnævnte finder, at ansøgningen ikke opfylder de betingelser, der kræves i henhold til forordningen for registreringen af en GTS, vedtager den gennemførelsesretsakter, der afviser ansøgningen.
Sagens baggrund
14 Den 22. december 2010 indgav Den Tjekkiske Republik en ansøgning til Kommissionen om registrering af betegnelsen »pomazánkové máslo« (smørbart smør) i registret over GTS på grundlag af bestemmelserne i forordning nr. 509/2006.
15 Den 1. april 2011 meddelte Kommissionen Den Tjekkiske Republik, at den havde afsluttet den gennemgang, der er fastsat ved bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 509/2006, og at den fandt, at ansøgningen ikke opfyldte de betingelser, der er fastsat ved denne forordning, og navnlig den betingelse, der er opstillet i den nævnte forordnings artikel 4, stk. 3, litra b), hvorefter et navn, der udtrykker et landbrugsprodukts eller en fødevares specificitet, ikke kan registreres, hvis det »er vildledende, f.eks. navnlig henviser til […] et kendetegn, der ikke svarer til varespecifikationen, og som derfor vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets særlige kendetegn«.
16 Kommissionen fandt således, at betegnelsen »pomazánkové máslo« indeholdt ordet »máslo« (smør), hvilket var vildledende for forbrugeren, eftersom det vækkede tanker om, at produktet havde kendetegn, som det ikke besad. Ifølge Kommissionen var produktets fedtindhold nemlig ikke i overensstemmelse med de krav, der var defineret ved forordning nr. 1234/2007.
17 Den 30. maj 2011 svarede Den Tjekkiske Republik Kommissionen, at den ville foretage en retlig analyse af Kommissionens holdning, henset til proceduren for Domstolen i den sag, der havde givet anledning til dom C-37/11, nævnt ovenfor i præmis 2 (EU:C:2012:640).
18 Den Tjekkiske Republik havde nemlig to gange, den 18. juni 2004 og den 14. marts 2007, anmodet Kommissionen om at anvende den undtagelse, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, første punktum, i forordning nr. 2991/94 [overtaget i punkt I, nr. 2), tredje afsnit, litra a), i bilag XV til forordning nr. 1234/2007], på produktet »pomazánkové máslo«, men Kommissionen havde ved skrivelser af 23. september 2005 og 27. august 2007 afslået at efterkomme dens anmodninger. Da Den Tjekkiske Republik ikke ændrede sin lovgivning, tilsendte Kommissionen den en åbningsskrivelse den 6. juni 2008. Den 3. november 2009 fremsendte Kommissionen Den Tjekkiske Republik en begrundet udtalelse og anlagde derefter, den 25. januar 2011, et traktatbrudssøgsmål for Domstolen.
19 I dom C-37/11, nævnt ovenfor i præmis 2 (EU:C:2012:640), udtalte Domstolen, at Den Tjekkiske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 115 i forordning nr. 1234/2007, sammenholdt med punkt I, nr. 2), første og andet afsnit, i bilag XV til den nævnte forordning samt afsnit A, nr. 1) og 4), i tillægget til dette bilag, idet den havde tilladt markedsføring af »pomazánkové máslo« under betegnelsen »máslo«, selv om dette produkt havde et mælkefedtindhold på under 80% og et vandindhold og et fedtfrit tørstofindhold på henholdsvis over 16% og 2%.
20 Ved skrivelse af 23. oktober 2012 meddelte Den Tjekkiske Republik Kommissionen, at den fandt, at der ikke var noget til hinder for at fortsætte proceduren for registrering af betegnelsen »pomazánkové máslo« i registret over GTS, og at en national undersøgelse havde bevist, og at de tjekkiske forbrugere ikke anså den nævnte betegnelse for at være vildledende.
21 Forordning nr. 1151/2012, der trådte i kraft den 3. januar 2013, ophævede og erstattede forordning nr. 509/2006.
22 Den 14. maj 2013 meddelte Den Tjekkiske Republik Kommissionen, at den som følge af dom C-37/11, nævnt ovenfor i præmis 2 (EU:C:2012:640), påbegyndte en lovgivningsproces, der skulle føre til en erstatning af varebetegnelsen »pomazánkové máslo« med »tradiční pomazánkové« (traditionelt smørbart produkt), hvilken betegnelse efterfølges af udtrykket »mléčná pomazánka 34%«, (»smørbart mælkefedtprodukt 34%«).
23 Den 2. juli 2013 meddelte Kommissionen Den Tjekkiske Republik, at ansøgningen om registrering, henset til den undersøgelse, der var blevet foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 50, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012, ikke opfyldte de betingelser, der var defineret i denne forordning, eftersom de ikke overholdt bestemmelserne i forordning nr. 1234/2007, og de tilsidesatte artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012.
24 På mødet i Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter den 17. oktober 2013 anmodede Kommissionen om, at ansøgningen om registrering af betegnelsen »pomazánkové máslo« som GTS blev afvist. Et flertal i den nævnte komité fremsatte en udtalelse, hvor Kommissionens forslag blev støttet.
25 Ved afgørelse af 13. november 2013 (herefter »den anfægtede afgørelse«) vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2013/658/EU om afvisning af en ansøgning om registrering af en betegnelse i registret over GTS som fastsat i forordning nr. 1151/2012 (Pomazánkové máslo (GTS)) (EUT L 305, s. 22).
Retsforhandlinger og parternes påstande
26 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 22. januar 2014 har Den Tjekkiske Republik anlagt denne sag.
27 Den Tjekkiske Republik har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
28 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
29 Til støtte for søgsmålet har Den Tjekkiske Republik fremsat et enkelt anbringende om tilsidesættelse af bestemmelserne i artikel 50 og 52 i forordning nr. 1151/2012, sammenholdt med samme forordnings artikel 18, hvormed det gøres gældende, at Kommissionen ikke har undersøgt de betingelser, der skal være opfyldt for at registrere GTS’en »pomazánkové máslo«, og har afvist Den Tjekkiske Republiks ansøgning af en anden grund end den, at disse betingelser ikke er blevet opfyldt.
30 Den Tjekkiske Republik har således gjort gældende, at Kommissionen har støttet sin afvisning af registreringen af betegnelsen »pomazánkové máslo« på det forhold, at den varespecifikation, der er fastsat i forordning nr. 1234/2007, som bl.a. fastsætter reglerne vedrørende anvendelsen af varebetegnelsen for smør og andre smørbare fedtstoffer, ikke er blevet overholdt, selv om der ikke var nogen bestemmelse i forordning nr. 1151/2012, der fastsatte en sådan betingelse. Den Tjekkiske Republik har anført, at disse forordninger udgør alternative metoder for registrering af betegnelser for landbrugsprodukter, og at de begge to tilsigter at sikre, at forbrugerne informeres om et produkts egenskaber på grundlag af dets betegnelse. Den Tjekkiske Republik er af den opfattelse, at artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, hvorefter sidstnævnte forordning finder anvendelse med forbehold af andre specifikke EU-bestemmelser om markedsføring af produkter, navnlig den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, og om mærkning af fødevarer, udgør en simpel erklæring, der angiver, at denne tekst ikke på udtømmende måde regulerer spørgsmålet om fødevarers markedsføring og betegnelsen af disse.
31 Ifølge ordlyden af artikel 50, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012 »gennemgår [Kommissionen] med passende midler enhver ansøgning, som den modtager i henhold til artikel 49, med henblik på at kontrollere, om den er berettiget og opfylder betingelserne for den pågældende ordning«. Den nævnte forordnings artikel 52, stk. 1, præciserer, at »[h]vis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed efter den kontrol, den har foretaget i henhold til artikel 50, stk. 1, første afsnit, finder, at betingelserne for registrering ikke er opfyldt, vedtager den gennemførelsesretsakter, der afviser ansøgningen«, og at »[d]isse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2«.
32 Artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012 bestemmer, at »[e]n betegnelse kan registreres som en garanteret traditionel specialitet, hvis den beskriver et bestemt produkt eller en bestemt fødevare, som […] er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare, eller […] er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt«. Den nævnte forordnings artikel 18, stk. 2, fastsætter desuden, at »[e]n betegnelse […] for at blive registreret som garanteret traditionel specialitet [skal] […] være blevet brugt traditionelt til at betegne det bestemte produkt eller […] give udtryk for produktets traditionelle eller særlige karakter«.
33 Mens Den Tjekkiske Republik finder, at Kommissionen skulle begrænse sin undersøgelse af ansøgningen om registrering til at kontrollere, om den omhandlede betegnelse opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 18 i forordning nr. 1151/2012, er Kommissionen af den opfattelse, at den også skulle kontrollere, om denne opfylder de betingelser, der er fastsat i forordning nr. 1234/2007, idet den støtter sig på artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012. Ifølge sidstnævnte bestemmelse, som indgår i de generelle bestemmelser, der finder anvendelse på forordningen, og som fastlægger dens anvendelsesområde, »[finder] [d]enne forordning […] anvendelse med forbehold af andre specifikke EU-bestemmelser om markedsføring af produkter, navnlig den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, og om mærkning af fødevarer«.
34 I henhold til fast retspraksis skal der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (jf. dom af 7.6.2005, VEMW m.fl., C-17/03, Sml., EU:C:2005:362, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis, dom af 26.10.2010, Tyskland mod Kommissionen, T-236/07, Sml., EU:T:2010:451, præmis 44). Der skal således tages hensyn til målsætningen for EU-reglerne for at anlægge en fortolkning af dem, som sikrer deres fulde effektive virkning (dom af 13.7.2004, Kommissionen mod Rådet, C-27/04, Sml., EU:C:2004:436, præmis 74).
35 Det er i lyset af disse principper, at det skal undersøges, om bestemmelserne i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, hvorefter denne forordning »finder anvendelse med forbehold af andre specifikke EU-bestemmelser om markedsføring af produkter, navnlig den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, og om mærkning af fødevarer«, skal forstås således, at en betegnelse kun kan være indført i registret over GTS på den betingelse, at den overholder de betingelser for markedsføring, der er defineret i forordning nr. 1234/2007.
36 For det første bemærkes, at besvarelsen af dette spørgsmål kan udledes af en ordlydsfortolkning af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, henset til den klare betydning af udtrykket »med forbehold af andre specifikke EU-bestemmelser om markedsføring af produkter, navnlig den fælles markedsordning for landbrugsprodukter«. Dette udtryk betyder nemlig, at den nævnte forordning ikke kan være til hinder for anvendelsen af forordning nr. 1234/2007, der fastsætter reglerne for denne fælles ordning.
37 For det andet bemærkes, at den fortolkning, der fremgår af præmis 36 ovenfor, er i overensstemmelse med den generelle opbygning af forordning nr. 1234/2007. Der skal i denne henseende henvises til denne forordnings grundlæggende rolle for den europæiske landsbrugspolitiks funktion. I henhold til artikel 288, stk. 2, TEUF er den nævnte forordning, som alle forordninger, bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Den indeholder et sæt regler vedrørende forvaltningen af landbrugsmarkederne, normerne for markedsføring og produktion af landbrugsprodukter samt eksport og import af disse.
38 Hvad angår mælk, mejeriprodukter og fedtstoffer er der blevet tilvejebragt flere retlige instrumenter med henblik på reguleringen, afsætningen og betegnelsen af disse produkter, som har til formål »at forbedre mælks og mejeriprodukters stilling på markedet og at sikre loyal konkurrence mellem smørbare fedtstoffer af mælkefedt og smørbare fedtstoffer af andet fedt end mælkefedt til fordel for både producenter og forbrugere« (51. betragtning til forordning nr. 1234/2007). Forordning nr. 2991/94, der indeholdt en klassifikation og bestemmelser om produkternes benævnelse, definerede således handelsnormerne for mælkeholdige produkter og ikke-mælkeholdige produkter (51. betragtning til forordning nr. 1234/2007). Forordning nr. 1234/2007, der har ophævet og erstattet forordning nr. 2991/94, idet den har overtaget alle bestemmelserne deri (dom C-37/11, nævnt ovenfor i præmis 2, EU:C:2012:640, præmis 2), har opretholdt denne klassifikation, som bør bevares (dom C-37/11, nævnt ovenfor i præmis 2, EU:C:2012:640, præmis 56). Den tilsigter således også at ensrette anvendelsen af varebetegnelser med henblik på at bevare konkurrencen og beskytte forbrugerne (51. betragtning til forordning nr. 1234/2007 og dom C-37/11, nævnt ovenfor i præmis 2, EU:C:2012:640, præmis 61).
39 Tillægget til bilag XV til forordning nr. 1234/2007, som denne forordnings artikel 115 henviser til, fastsætter, at varebetegnelsen »smør« er forbeholdt »[et] [p]rodukt[…] [med] […] et mælkefedtindhold på mindst 80%, men under 90%, et vandindhold på højst 16% og et indhold af fedtfrit mælketørstof på højst 2%«. De eneste undtagelser fra denne regel er opstillet i det nævnte bilags punkt I, nr. 2), tredje afsnit, og vedrører:
a) betegnelsen for produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, eller når betegnelsen klart anvendes til at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet
b) koncentrerede produkter (smør, margarine og blandingsprodukter) med et fedtindhold på mindst 90 vægtprocent.
40 Bilag I til forordning nr. 445/2007 indeholder fortegnelsen over de produkter, der er omfattet af den undtagelse, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, i forordning nr. 2991/94. Som parterne har anerkendt i retsmødet, har ophævelsen af forordning nr. 2991/94 ved forordning nr. 1234/2007 ikke haft til virkning at ophæve forordning nr. 445/2007, eftersom bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, i forordning nr. 2991/94 er blevet overtaget identisk i punkt I, nr. 2), tredje afsnit, litra a), i bilag XV til forordning nr. 1234/2007. Den nævnte fortegnelse er således forblevet i kraft, og den præciserer rækkevidden af det nævnte bilags punkt I, nr. 2), tredje afsnit, litra a). Som Domstolen har anført i dom C-37/11, nævnt ovenfor i præmis 2 (EU:C:2012:640, præmis 57), udgør de undtagelser, der er fastsat i punkt I, nr. 2), tredje afsnit, litra a), nødvendigvis en undtagelse, eftersom forordning nr. 2991/94 ifølge dens syvende betragtning havde til formål at fastsætte en ensartet klassifikation for smørbare fedtstoffer. Som det er anført i fjerde betragtning til forordning nr. 445/2007, og som det følger af dom C-37/11, nævnt ovenfor i præmis 2 (EU:C:2012:640, præmis 59), er denne fortegnelse udtømmende.
41 I denne sammenhæng, der er karakteriseret ved den betydning, som EU-lovgiver tillægger ensretningen af anvendelsen af varebetegnelser for landbrugsprodukter med henblik på at bevare konkurrencen og beskytte forbrugerne, skal der for så vidt angår reglerne vedrørende varebetegnelsen »smør« anlægges en fortolkning, der sikrer hele deres effektive virkning. Den fortolkning af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, som Den Tjekkiske Republik har foreslået, ville imidlertid have til virkning, at det blev tilladt en medlemsstat at anvende ordningen for GTS til at omgå reglerne vedrørende de handelsnormer, der er fastsat ved forordning nr. 1234/2007, og, såfremt det omhandlede produkt kunne markedsføres, at sidstnævnte blev tillagt en uberettiget konkurrencemæssig fordel, og at forbrugeren blev vildledt. Omvendt gør den fortolkning af denne bestemmelse, som Kommissionen har valgt i den anfægtede afgørelse, og som fremgår af præmis 36 ovenfor, det muligt at overholde reglerne vedrørende varebetegnelsen »smør«.
42 For det tredje er den fortolkning af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, som fremgår af præmis 36 ovenfor, i overensstemmelse med denne forordnings formål.
43 I henhold til ordlyden af 34. betragtning til forordning nr. 1151/2012 er det specifikke formål med ordningen for GTS nemlig at hjælpe producenter af traditionelle produkter med at informere forbrugerne om deres produkters værdiforøgende karakteristika. I den nævnte forordnings artikel 17 bestemmes det ligeledes, at ordningen for GTS »oprettes […] for at bevare traditionelle produktionsmetoder og opskrifter ved at hjælpe producenter af traditionelle produkter med at markedsføre disse produkter og informere forbrugerne om deres traditionelle opskrifters og produkters værdiforøgende egenskaber«. Der er derimod på ingen måde tale om at tilvejebringe en ordning for handelsnormer for landbrugsprodukter, der er parallel og alternativ til den, der er blevet tilvejebragt ved forordning nr. 1234/2007, og endnu mindre tale om at fravige de regler, der er defineret ved denne sidstnævnte forordning.
44 Det bemærkes endvidere, at hvis det argument, som Den Tjekkiske Republik har fremført, skulle tiltrædes, ville det have til virkning, at registreringen som GTS af produkter, som ikke opfylder de handelsnormer, der er fastsat ved forordning nr. 1234/2007, og som følgelig ikke i princippet kunne markedsføres, blev tilladt, mens en betegnelse, der er registreret som GTS, i henhold til bestemmelserne i artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012 kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører et produkt, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende varespecifikation.
45 For det fjerde og afslutningsvis bemærkes, at de argumenter, som Den Tjekkiske Republik har fremført, ikke kan rejse tvivl om den fortolkning af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, som Kommissionen valgte i den anfægtede afgørelse, og som fremgår af præmis 36 ovenfor.
46 Den Tjekkiske Republik har gjort gældende, at den fortolkning, som den har foreslået af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, er sammenhængende, eftersom de betingelser, der er fastsat ved artikel 18 i forordning nr. 1151/2012, er sammenfaldende med de bestemmelser, der er fastsat i bestemmelserne i punkt I, nr. 2), tredje afsnit, litra a), i bilag XV til forordning nr. 1234/2007.
47 Det skal imidlertid først og under alle omstændigheder bemærkes, at selv hvis det antages, at de betingelser, der er fastsat i artikel 18 i forordning nr. 1151/2012, og bestemmelserne i punkt I, nr. 2), tredje afsnit, litra a), i bilag XV til forordning nr. 1234/2007, overlapper hinanden, er Kommissionen stadig bundet af bestemmelserne i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, der pålægger den at overholde bestemmelserne i forordning nr. 1234/2007. Rækkevidden af bestemmelserne i punkt I, nr. 2), tredje afsnit, litra a), i bilag XV til forordning nr. 1234/2007 er desuden afgrænset af den udtømmende fortegnelse, der er fastsat i bilag I til forordning nr. 445/2007 (jf. ovenfor præmis 40).
48 Herefter skal det, således som Kommissionen har gjort gældende, konstateres, at de betingelser, der er fastsat i punkt I, nr. 2), tredje afsnit, litra a), i bilag XV til forordning nr. 1234/2007, og de betingelser, der er fastsat ved artikel 18 i forordning nr. 1151/2012, er forskellige. Forordning nr. 1234/2007, der fastsætter anvendelsen af en undtagelse fra reglerne om betegnelse af smørbare fedtstoffer, bl.a. for så vidt angår »betegnelsen for produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug af disse«, skal nemlig fortolkes således, at den ikke blot kræver, at den omhandlede betegnelse er genstand for en traditionel brug, men også at det omhandlede produkts nøjagtige beskaffenhed adskiller sig fra den nøjagtige beskaffenhed for det produkt, hvis betegnelse er beskyttet. Derimod kræver forordning nr. 1151/2012 alene, at det omhandlede produkt er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis, og at der er tale om en betegnelse, der traditionelt har været brugt, eller som giver udtryk for produktets traditionelle karakter.
49 En sådan fortolkning af punkt I, nr. 2), tredje afsnit, litra a), i bilag XV til forordning nr. 1234/2007 er nemlig i overensstemmelse med de formål om at beskytte af forbrugerne og bevare konkurrencen, som der forfølges med denne forordning, som kun tillader undtagelser for produkter, hvis virkelige beskaffenhed ikke kan forveksles med beskaffenheden for produkter, hvis betegnelse er beskyttet.
50 På samme måde kan Den Tjekkiske Republiks argument, hvorefter Kommissionens ræsonnement ville have til virkning, at den effektive virkning af forordning nr. 1151/2012 blev svækket ved at indføre en yderligere procedure og ved at begrænse tiltrækningskraften ved kvalifikationen som GTS, ikke tages til følge. De to forordninger har nemlig formål, der til dels er forskellige (jf. præmis 38 og 43 ovenfor) og fastsætter forskellige betingelser (jf. præmis 48 ovenfor). Det giver mening, at der til de almindelige betingelser for markedsføring af landbrugsprodukter, der er fastsat ved forordning nr. 1234/2007, føjes den særlige og anderledes procedure, der er fastsat i forordning nr. 1151/2012, som skal sikre forbrugerne, at visse landbrugsprodukter legitimt kan tilskrives karakteristika, der tilfører dem en værdiforøgelse.
51 Endelig bemærkes, at selv om det, som Den Tjekkiske Republik har gjort gældende, er rigtigt, at Domstolen ikke i dom C-37/11, nævnt ovenfor i præmis 2 (EU:C:2012:640), har udtalt sig om spørgsmålet om, hvorvidt »pomazánkové máslo« opfylder de betingelser, der er fastsat ved bestemmelserne i forordning nr. 1151/2012, har denne omstændighed ingen betydning for lovligheden af den anfægtede afgørelse. Kommissionen har nemlig i denne sidstnævnte afgørelses punkt 2 henvist til Domstolens konklusion, hvorefter den omtvistede betegnelse ikke var forenelig med forordning nr. 1234/2007, hvilken konklusion på grundlag af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012 begrundede afvisningen af den omhandlede ansøgning om registrering.
52 Det følger af alt det ovenstående, at Kommissionen ikke begik en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, da den fandt, at en betegnelse ikke kunne være indført i registret over GTS, når den ikke overholdt de betingelser for markedsføring, der er defineret ved forordning nr. 1234/2007.
53 Det enkelte anbringende om tilsidesættelse af bestemmelserne i artikel 50 og 52 i forordning nr. 1151/2012, sammenholdt med samme forordnings artikel 18, må følgelig forkastes som ugrundet, og Kommissionen må følgelig frifindes i det hele.
Sagens omkostninger
54 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom.
55 Den Tjekkiske Republik har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Kommissionens påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling):
1) Europa-Kommissionen frifindes.
2) Den Tjekkiske Republik betaler sagens omkostninger.
Martins Ribeiro | Gervasoni | Madise |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 12. maj 2015.
Underskrifter