Sag T-66/14

(offentliggørelse i uddrag)

John Arnold Bredenkamp m.fl.

mod

Rådet for Den Europæiske Union

og

Europa-Kommissionen

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Zimbabwe – indefrysning af midler – ansvar uden for kontraktforhold«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 21. juli 2016

1.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – begreb – ejendomsret – omfattet

(Art. 340, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17 og art. 52, stk. 1)

2.      Institutionernes retsakter – valg af retsgrundlag – forordning om indførelse af restriktive foranstaltninger over for et tredjeland – indefrysning af pengemidler over for visse personer og enheder, der har tilknytning til lederne i dette land eller er kontrolleret af dem – tilstrækkelig grad af tilknytning mellem disse personer og enheder og nævnte lands styre – artikel 60 EF sammenholdt med 301 EF – antagelse til realitetsbehandling

(60 EF og 301 EF; Rådets forordning nr.314/2004 art. 6)

3.      EU-retten – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger – indefrysning af pengemidler over for visse personer, enheder eller organer på baggrund af situationen i et tredjeland – ret til at blive hørt forud for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger – foreligger ikke – undtagelse – forlængelse af anvendelsen af foranstaltninger, der oprindeligt blev truffet for en begrænset periode

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a), og art. 47; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 314/2004, art. 6)

4.      EU-retten – principper – ret til forsvar – restriktive foranstaltninger – indefrysning af pengemidler over for visse personer, enheder eller organer på baggrund af situationen i et tredjeland – ret til aktindsigt – grænser

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a), og art. 47; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/314, art. 2004)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 17, 24 og 26)

2.      Artikel 60 EF og 301 EF omfatter, henset til ordlyden af disse bestemmelser og særligt udtrykkene »over for de berørte tredjelande« og »med et eller flere tredjelande«, vedtagelse af foranstaltninger over for tredjelande, idet sidstnævnte begreb kan omfatte lederne af et sådant land og enkeltpersoner og enheder, som har tilknytning til disse ledere eller kontrolleres direkte eller indirekte af dem. Det kan dog ikke udelukkes, at lederne af visse virksomheder kan være genstand for restriktive foranstaltninger vedtaget med hjemmel i artikel 60 EF og 301 EF, såfremt det godtgøres, at de har tilknytning til det udpegede tredjelands ledere.

Henset til, at de formål, der forfølges med de restriktive foranstaltninger, er at forhindre enhver støtte ydet til den udpegede regering, skal begrebet som har tilknytning også omfatte de personer, der driver en sådan forretning som bl.a. via sine selskaber, at yde finansiel og anden form for støtte til styret. I denne henseende er muligheden for at vedtage restriktive foranstaltninger over for enhver juridisk person, der tilhører en fysisk person, som har tilknytning til lederne i det omhandlede land, en klar forudsætning for effektiviteten af de nævnte foranstaltninger. Eftersom navnene på juridiske personer blev opført på en liste, hvorved der pålægges restriktive foranstaltninger, med den begrundelse, at disse ejes af en fysisk person, der ligeledes er opført på nævnte liste, hviler denne opførelse gyldigt på artikel 60 EF og 301 EF.

(jf. præmis 31, 35, -37)

3.      Under hensyntagen til den nødvendige overraskelseseffekt af en indefrysningsforanstaltning kræver retten til at blive hørt, som skal overholdes på området for restriktive foranstaltninger, hverken, at unionsmyndighederne forud for den første optagelse af navnet på en person eller en enhed på den liste, hvorved der pålægges restriktive foranstaltninger, meddeler den berørte person eller enhed begrundelsen for optagelsen på denne liste, eller at Rådet har pligt til ex officio at foranstalte en høring af denne person eller enhed. Når Rådet oprindeligt har indefrosset aktiver for en begrænset periode, skal det derimod i princippet give de berørte personer mulighed for at blive hørt, før anvendelsen af denne foranstaltning forlænges. For at være effektive skal retsakter, der forlænger anvendelsen af en sådan foranstaltning, således ikke nødvendigvis drage fordel af en overraskelseseffekt. Retten til at blive hørt forud for vedtagelsen af retsakter, der opretholder restriktive foranstaltninger over for personer, som allerede er omfattet af disse, forudsætter dog, at Rådet lægger disse personer nye forhold til last.

(jf. præmis 48, 49 og 51)

4.      Selv om det er korrekt, at overholdelsen af retten til forsvar, under omstændigheder, hvor der er blevet meddelt tilstrækkeligt præcise oplysninger, som gør det muligt for en person, der er opført på en liste, hvorved der pålægges restriktive foranstaltninger, i tilstrækkelig grad at give sin mening til kende vedrørende de omstændigheder, som den pågældende lægges til last af de omhandlede institutioner, ikke indebærer en forpligtelse for sidstnævnte til uden videre at give aktindsigt i dokumenter, som er indeholdt i deres sagsakter, har de nævnte institutioner ikke desto mindre pligt til efter begæring fra den berørte part at give aktindsigt i alle administrative dokumenter, der ikke er fortrolige, og som vedrører den omhandlede foranstaltning.

(jf. præmis 50)