Language of document : ECLI:EU:T:2012:553





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 17. oktober 2012 – Evropaïki Dynamiki mod Domstolen

(Sag T-447/10)

»Offentlige tjenesteydelsesaftaler – udbudsprocedure – levering af tjenesteydelser til vedligeholdelse, udvikling og støtte i forbindelse med edb-applikationer – afvisning af sagsøgerens bud og tildeling af kontrakterne til en anden tilbudsgiver – udvælgelseskriterier – tildelingskriterier – begrundelsespligt – ansvar uden for kontraktforhold«

1.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 27)

2.                     EUʼs offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – udvælgelseskriterier – vurdering af ansøgernes evne til at levere de specificerede ydelser – tildelingskriterier – komparativ vurdering af de individuelle buds egenskaber og særlige fordele – anvendelse under fasen for tildelingen af en kontrakt af et kriterium med henblik på vurdering af ansøgernes evne til at gennemføre kontrakten – ikke tilladt (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 97, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 137 og 138) (jf. præmis 35-42 og 53)

3.                     EUʼs offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelse – domstolskontrol – grænser (jf. præmis 69 og 70)

4.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om ikke at antage et bud inden for rammerne af en udbudsprocedure vedrørende levering af tjenesteydelser – forpligtelse til efter en skriftlig anmodning at meddele karakteristika og fordele ved det bud, der er blevet accepteret, samt navnet på ordremodtageren – den ordregivende myndigheds forpligtelse til at fremlægge en minutiøs komparativ vurdering af det valgte bud og buddet fra den udelukkede bydende (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 100, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 149) (jf. præmis 70-73, 92, 95, 96, 107 og 110)

5.                     Annullationssøgsmål – søgsmål anlagt til prøvelse af en beslutning i forbindelse med en udbudsprocedure om ikke at antage et bud – annullation af den anfægtede beslutning som følge af manglende begrundelse – subsidiært anbringende om annullation støttet på en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling – realiteten af ulovligheden og af årsagsforbindelsen afhænger af undersøgelsen af anbringender, som skal være rettet mod den afgørelse, der erstatter den annullerede afgørelse – erstatningspåstand fremsat for tidligt (jf. præmis 116)

6.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 118 og 119)

7.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – retsstridighed – skade – årsagsforbindelse – annullation af Domstolens afgørelse om at afvise et bud i forbindelse med et udbud vedrørende offentlige tjenesteydelseskontrakter på grund af manglende begrundelse – realiteten af ulovligheden og af årsagsforbindelsen afhænger af undersøgelsen af anbringender, som skal være rettet mod den afgørelse, der erstatter den annullerede afgørelse – erstatningspåstand fremsat for tidligt (art. 340, stk. 2, TEUF) (f. præmis 123 og 125)

Angående

Dels påstand om annullation af Domstolens afgørelse af 12. juli 2010, hvorved den afviste sagsøgerens bud for del 1 og 2 i udbudsproceduren CJ 7/09 af 11. november 2009 for vedligeholdelse, udvikling og støtte i forbindelse med edb-applikationer (EUT 2009/S 217­312293), og af alle Domstolens øvrige relaterede afgørelser, herunder afgørelsen om at tildele de respektive kontrakter til de valgte tilbudsgivere, dels påstand om erstatning.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Domstol den 12. juli 2010 om ikke at antage de bud, som Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE havde indgivet inden for rammerne af udbudsproceduren CJ 7/09 af 11. november 2009 for vedligeholdelse, udvikling og støtte i forbindelse med edb-applikationer, og om at tildele kontrakterne til andre tilbudsgivere, annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Domstolen.

3)

Domstolen betaler sagens omkostninger.