Sag anlagt den 8. september 2016 – GEA Group mod Kommissionen

(Sag T-640/16)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: GEA Group AG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne I. du Mont og C. Wagner)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse C(2016)3920 af 29. juni 2016 om ændring af beslutning K(2009)8682 endelig af 11. november 2009 om en procedure i henhold til EF-traktaten og EØS-aftalens artikel 53 (AT.38589 – Varmestabilisatorer) annulleres.

Subsidiært nedsættes bøden, og der fastsættes en ny forfaldsdato for betaling og renter (efter vedtagelsen af den anfægtede afgørelse).

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

Første anbringende om, at Europa-Kommissionen har tilsidesat artikel 25 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, idet den vedtog den anfægtede afgørelse, selv om der var indtrådt forældelse.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 266, stk. 1, TEUF og sagsøgerens ret til forsvar, idet sagsøgeren ikke fik mulighed for at fremsætte sine synspunkter mundtligt.

Tredje anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 23, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1/2003, idet den ikke anvendte 10%’s loftet på sagsøgeren, og idet den anvendte loftet på en anden lovbrydende virksomhed til skade for sagsøgeren.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet, idet den har holdt sagsøgeren eneansvarlig for en adfærd, for hvilken andre lovovertrædende virksomheder blev fundet ansvarlige, mens sagsøgerens ansvar alene er afledt, og fordi Kommissionen udelukkende til skade for sagsøgeren fordelte den yderligere byrde, der hidrørte fra den anden lovovertrædende virksomheds nedsatte ansvar.

Femte anbringende om, at Kommissionen har handlet ultra vires ved at fastsætte en betalingsfrist med tilbagevirkende kraft til en dato, hvor der ikke forelå et retligt grundlag for betaling, og at Kommissionen gjorde sig skyldig i en begrundelsesmangel i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF, eftersom den ikke anførte årsagerne til at fravige sin praksis.

____________