Language of document : ECLI:EU:T:2016:287

Sag T-32/15

GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

»EU-varemærker – ansøgning om registrering af EU-figurmærket Mark1 – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 12. maj 2016 –

1.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – bedømmelsen af det fornødne særpræg – kriterier

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

2.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – varemærker, der udgøres af reklameslogans – fornødent særpræg – anvendelse af særlige bedømmelseskriterier – ikke tilladt

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

3.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – varemærker, der udgøres af reklameslogans – salgsfremmende udtryk med lovprisende karakter

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

4.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – varemærker, der udgøres af reklameslogans – salgsfremmende udtryk med lovprisende karakter – figurmærket Mark1

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

5.      EU-varemærker – kontorets afgørelser – ligebehandlingsprincippet – princippet om god forvaltningsskik – kontorets tidligere afgørelsespraksis – legalitetsprincippet – krav om en streng og fuldstændig undersøgelse i hvert enkelt konkret tilfælde

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 24-29)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 30 og 34)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 32 og 33)

4.      Figurmærket, Mark1, der består af en kombination af farverne sort og rød, som er søgt registreret for tobaksvarer og elektroniske cigaretter samt relaterede varer i klasse 9 og 34 i Nicearrangementet, savner fornødent særpræg i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker, i det omfang dets lovprisende eller salgsfremmende betydning, der øjeblikkeligt opfattes og forstås som sådan af den relevante kundekreds, overskygger enhver angivelse af de pågældende varers handelsmæssige oprindelse, således at det nævnte varemærke ikke af den relevante kundekreds bliver husket som en oprindelsesangivelse.

I denne henseende er den omstændighed, at ordet »mark« kan have flere betydninger, ikke afgørende. Én af dets betydninger er nemlig mærke, der i forhold til de pågældende varer åbenbart og hovedsageligt har en lovprisende og salgsfremmende betydning, idet det i det væsentlige giver den relevante kundekreds idéen om »mærke nummer 1« blandt de varer, der er omfattet af ansøgningen. Når den relevante kundekreds stilles over for dette varemærke, vil den ikke have foranledning til ud over reklameudsagnet, hvorefter det ansøgte varemærke er »nummer 1«, at udlede nogen angivelse af varernes handelsmæssige oprindelse af varemærket.

Hvad angår betydningen af de figurative bestanddele har kombinationen af farverne sort for ordet og rød for tallet, den lidet usædvanlige skrifttype og størrelsesforskellen mellem ordet og tallet en så lidet egenartet karakter, at de ikke tilfører fornødent særpræg til det ansøgte varemærke i sin helhed. De pågældende bestanddele frembyder nemlig ingen aspekter, f.eks. i form af fantasifuldhed eller med hensyn til måden, hvorpå de er kombineret, der gør det muligt for varemærket at opfylde dets grundlæggende funktion med hensyn til de varer, som registreringsansøgningen vedrører.

(jf. præmis 40, 41, 43 og 44)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 46-50)