Language of document : ECLI:EU:T:2016:330





Rettens dom (enedommer) af 1. juni 2016 –
Wolf Oil mod EUIPO – SCT Lubricants (CHEMPIOIL)

(Sag T-34/15)

»EU-varemærker – indsigelsessag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – ordmærket CHEMPIOIL – det ældre figurmærke CHAMPION – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – undersøgelse ex officio af de faktiske omstændigheder – begrundelsespligt – ret til forsvar – artikel 75 og 76 i forordning nr. 207/2009«

1.                     EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 20, 21 og 50)

2.                     EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærket CHEMPIOIL og figurmærket CHAMPION [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 39-42, 45 og 51-54)

3.                     EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – lighed mellem de pågældende varemærker – begrebsmæssige forskelles evne til at opveje visuelle eller fonetiske ligheder – betingelser [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 46)

4.                     EU-varemærker – kontorets afgørelser – ligebehandlingsprincippet – princippet om god forvaltningsskik – kontorets tidligere afgørelsespraksis – legalitetsprincippet (jf. præmis 55)

5.                     EU-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – undersøgelse ex officio af de faktiske omstændigheder – indsigelsessag – prøvelsen begrænset til de påberåbte anbringender – hensyntagen til velkendte kendsgerninger (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76, stk. 1) (jf. præmis 64)

6.                     EU-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – undersøgelse ex officio af de faktiske omstændigheder – rækkevidde – forpligtelse til at fastslå rigtigheden af almindeligt kendte faktiske omstændigheder – foreligger ikke – bestridelse for Retten (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76, stk. 1) (jf. præmis 66 og 67)

7.                     EU-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – begrundelse for afgørelserne – artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 – samme rækkevidde som artikel 296 TEUF (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum) (jf. præmis 72)

8.                     EU-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – kontorets afgørelser – overholdelse af retten til forsvar – princippets rækkevidde (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, andet punktum) (jf. præmis 78-80)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 31. oktober 2014 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 15/2013-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Wolf Oil Corp. og UAB SCT Lubricants.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Wolf Oil Corp. betaler sagens omkostninger, herunder de af UAB SCT Lubricants afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling ved appelkammeret.