Language of document : ECLI:EU:T:2023:710


 


 



Rettens kendelse (Anden Afdeling) af 7. november 2023 –
Sattvica mod EUIPO – Maradona Villafañe m.fl. (DIEGO MARADONA)

(Sag T-299/22) (1)

»EU-varemærker – procedure for tilbagekaldelse af afgørelser eller annullering af indførelser i registret – annullering af indførelsen i registret – indførelse af overdragelsen af et varemærke i registret – artikel 20 i forordning (EU) 2017/1001 – åbenbart, at sagen er retligt ugrundet«

1.      Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – afvisning

(Art. 263 TEUF)

(jf. præmis 25)

2.      EU-varemærker – EU-varemærket som genstand for ejendomsret – overførsel – indførelse af overdragelse i registret – betingelser – ansøgning om registrering, der ikke overholder kravene i EU-lovgivningen – admitteres ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 20; Kommissionens forordning 2018/626, art. 13)

(jf. præmis 38-45)

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Sattvica SA bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Dalma Nerea Maradona Villafañe, Dinorah Gianinna Maradona Villafañe, Diego Fernando Maradona Ojeda, Jana Maradona Sabalain og Diego Armando Maradona Sinagra, herunder i forbindelse med sagen for EUIPO.

3)

EUIPO bærer sine egne omkostninger.


1      EUT C 284 af 25.7.2022.