Sag anlagt den 13. februar 2024 – Seedless Gold International mod CPVO – Ángel Teresa Hermanos (Queen)
(Sag T-74/24)
Stævningen er affattet på spansk
Parter
Sagsøger: Seedless Gold International, SL (Pilar de la Horadada, Spanien) (ved advokat P.M. Porcel Sánchez)
Sagsøgt: EF-Sortsmyndigheden (CPVO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Ángel Teresa Hermanos, SA (Pilar de la Horadada, Spanien)
Oplysninger vedrørende sagen for CPVO
Indehaver af den omtvistede EF-sortsbeskyttelse: Ángel Teresa Hermanos, SA
Den omtvistede EF-sortsbeskyttelse: EF-sortsbeskyttelse nr. EU 33910 – registreringsansøgning nr. EU 33910 – sortsbetegnelse: Queen – art: Citrus reticulata Blanco
Sagen for CPVO: Overdragelsesprocedure
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 13. december 2023 af appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A001/2022)
Påstande
Den anfægtede afgørelse tilbagekaldes i sin helhed, og følgelig opretholdes handelsselskabet Seedless Gold International, SL som nuværende indehaver af mandarinsorten »Queen« med sortsbeskyttelse nr. 339610 som registreret indehaver i forbindelse med overdragelsesdokumentet vedrørende de pågældende rettigheder.
Anbringender
Ukorrekt anvendelse af den fremlagte dokumentation i forbindelse med anvendelsen af artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/1994 og artikel 79 i Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2009
Krav om opfyldelse af yderligere betingelser for beviset for dokumentet om overdragelse af rettigheder i forbindelse med anvendelsen af artikel 50, stk. 1, litra a), artikel 73, stk. 4, artikel 79, artikel 80, stk. 1, litra a) og d), artikel 87, stk. 1, litra a), artikel 87, stk. 2, litra d), og artikel 89 i Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2009 samt artikel 12 og 23 i Rådets forordning nr. 2100/1994
Fejl ved bedømmelsen af de beviser, der blev fremlagt for appelkammeret ved CPVO
Afslutning af den strafferetlige procedure og fravær af tilstrækkelige indicier for kriminel adfærd i forhold til Seedless Gold International S.L. og repræsentanten ved CPVO.
____________