Language of document :

Sag anlagt den 4. august 2006 - Euro-Information mod KHIM (ordmærket "CYBERCREDIT")

(Sag T-211/06)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Européenne de traitement de l'information SAS (Euro-Information) (Strasbourg, Frankrig) (ved avocats A. Jacquet, J. Schouman og P. Greffe)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen truffet den 12. juni 2006 af Harmoniseringskontorets Første Appelkammer, sag R 66/2006-1, hvorved der blev givet afslag på ansøgning om registrering af EF-varemærket CYBERCREDIT nr. 4 114 336 for samtlige de pågældende varer og tjenesteydelser i klasse 9, 36 og 38, annulleres i sin helhed.

EF-varemærket CYBERCREDIT nr. 4 114 336 registreres for samtlige de pågældende varer og tjenesteydelser.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "CYBERCREDIT" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 36 og 38 (ansøgning nr. 4 114 336)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren gør gældende, at i modsætning til hvad Harmoniseringskontorets appelkammer fastslog i den anfægtede afgørelse, udgør varemærket en nydannelse, og det har det fornødne særpræg i henhold til Rådets forordning nr. 40/94 i forhold til de pågældende varer og tjenesteydelser.

____________