Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte costituzionale (Italien) den 27. februar 2024 – Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) mod V.M.

(Sag C-151/24, Luevi 1 )

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte costituzionale

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS)

Kassationsindstævnt: V.M.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 12, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU 1 af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat, som konkretiserer den ret til adgang til de sociale sikringsydelser, der er fastsat i artikel 34, stk. 1 og 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at bestemmelsens anvendelsesområde omfatter en ydelse såsom socialydelsen i henhold til artikel 3, stk. 6, i lov nr. 335 af 8. august 1995 (Ændring af den lovpligtige og supplerende pensionsordning), og er EU-retten i bekræftende fald til hinder for en national lovgivning, hvorefter udlændinge med en kombineret tilladelse i henhold til direktivet ikke har ret til den ovennævnte ydelse, som allerede indrømmes udlændinge med en EU-opholdstilladelse som fastboende udlænding?

____________

1     Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

1     EUT 2011, L 343, s. 1.