Language of document :

Sag anlagt den 21. marts 2024 – WAAA mod CPVO – Teak Enterprises (Cripps Pink og Cripps Red)

(Sag T-159/24)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Western Australian Agriculture Authority (WAAA) (South Perth, Australien) (ved advokaterne T. Bouvet og C. Devinant)

Sagsøgt: EF-Sortsmyndigheden (CPVO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Teak Enterprises Pty Limited (Applecross, Australien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af den omtvistede EF-sortsbeskyttelse: Western Australian Agriculture Authority (WAAA)

Den omtvistede EF-sortsbeskyttelse: Æblesorterne Cripps Pink og Cripps Red - EF-sortsbeskyttelse nr. 1640 og nr. 3425

Sagen for EF-Sortsmyndigheden: Sag om ugyldigkendelse

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. januar 2024 af Appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (forenede sager A 019/2021 og A 020/2021)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres og erklæres ugyldig.

Den anfægtede afgørelse omgøres, og det fastslås, at CPVO med rette

fastslog, at betingelserne for at indlede en sag om ugyldigkendelse ikke er opfyldt, og

−     fastslog, at sorterne Cripps Pink og Cripps Red ikke skal kendes ugyldige.

Teak Enterprises Pty Limited tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 53a i Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 874/2009, sammenholdt med artikel 266 TEUF, af retssikkerhedsprincippet og af bevisbyrdereglerne.

Tilsidesættelse af artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94, sammenholdt med artikel 53a i Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 874/2009, og af bevisbyrdereglerne.

____________