Sag anlagt den 21. september 2010 - Evropaïki Dynamiki mod Domstolen

(Sag T-447/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki - Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Domstolen

Sagsøgerens påstande

Annullation af Domstolens beslutning om ikke at antage sagsøgerens bud, der blev afgivet i forbindelse med offentligt udbud CJ 7/09 "Offentlige udbud vedrørende levering af tjenester på informationsteknologiområdet" ¹, og af alle Domstolens øvrige relaterede beslutninger, herunder beslutningen om at tildele de respektive kontrakter til de valgte tilbudsgivere

Domstolen tilpligtes at betale 5 000 000 EUR til sagsøgeren i erstatning for det tab, som sagsøgeren har lidt som følge af den omhandlede udbudsprocedure.

Domstolen tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning på 500 000 EUR for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af mistet mulighed og krænkelse af sagsøgerens omdømme og troværdighed

Domstolen tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger og udgifter i forbindelse med dette søgsmål, også hvis sagsøgeren ikke får medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i den foreliggende sag nedlagt påstand om annullation af Domstolens beslutning af 12. juli 2010 om ikke at antage sagsøgerens bud, som blev afgivet under den åbne udbudsprocedure CJ 7/09 for tjenester på informationsteknologiområdet, og om at tildele kontrakterne til de valgte virksomheder. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om erstatning for den skade, som selskabet angiveligt har lidt på grund af udbudsproceduren.

Sagsøgeren fremsætter til støtte for sine påstande følgende anbringender:

For det første gør sagsøgeren gældende, at den ordregivende myndighed har undladt at overholde princippet om forbud mod forskelsbehandling af tilbudsgiverne, eftersom flere af de valgte tilbudsgivere ikke opfyldte udelukkelseskriterierne, og dermed har tilsidesat finansforordningens ² artikel 93 og 94, gennemførelsesbestemmelsernes artikel 133 såvel som princippet om god forvaltningsskik.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Domstolen har tilsidesat bestemmelserne i finansforordningens artikel 100, stk. 2, i begge henseender, nemlig begrundelsespligten ved at nægte at give sagsøgeren en tilstrækkelig begrundelse eller forklaring. Navnlig blev de kvaliteter og relative fordele, som kendetegner det valgte bud, ikke tilstrækkeligt oplyst. Sagsøgerens bud blev alene givet en simpel teknisk karakter i henhold til hvert enkelt kriterium, ligesom der blev brugt vage vendinger, mens det for så vidt angår de antagne tilbudsgivere blot blev nævnt, at deres bud var af højere kvalitet.

Sagsøgeren gør for det tredje gældende, at Domstolen ikke har sikret en retfærdig behandling af alle udbudsgivere, da den indbød dem til at besøge Domstolens lokaler, eftersom dette ikke gjorde det muligt for dem at konkurrere på lige vilkår mod den virksomhed, som i sidste ende vandt udbudsrunden.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at Domstolen ved at anvende andre kriterier end dem, der er tilladt i henhold til finansforordningens artikel 138, og ved at behandle data, som ikke var blevet fremlagt af sagsøgeren selv med henblik på udbudsproceduren og ved at sammenblande udvælgelses- og kontrakttildelingskriterier og ikke anvende kriterier forbundet med tilbudets økonomiske fordel, har tilsidesat finansforordningens artikel 97 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 138.

____________

¹ - EUT 2009/S 217-312293

² - Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT 2002 L 248, s. 1).