Language of document :

Sag anlagt den 20. september 2021 – TestBioTech mod Kommissionen

(Sag T-605/21)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: TestBioTech eV (München, Tyskland) (ved advokat K. Smith)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Annullation af Kommissionens afgørelse af 8. juli 2021 om afslag på at tilbagekalde eller ændre Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/61 1 , hvorved Monsanto Europe SA i henhold til forordningen om genetisk modificerede fødevarer 2 fik tilladelse til at markedsføre genetisk modificeret MON 87427 × MON 87460 × MON 89034 × MIR162 × NK603-majs og dens underkombinationer i EU.

Der træffes sådanne yderligere foranstaltninger, som findes påkrævede.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn, eftersom den undlod helt eller i tilstrækkelig grad at tage hensyn til genakkumulationens potentielle virkning på genudtrykket under tørkeforhold og/eller undlod at kræve, at der blev foretaget en passende vurdering under tørkeforhold.

Andet anbringende om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn, eftersom den undlod helt eller i tilstrækkelig grad at tage hensyn til genakkumulationens potentielle virkning på genudtrykket i forbindelse med anvendelse af herbicider og/eller undlod at kræve, at der blev foretaget en passende vurdering efter en gentagen og/eller kraftig anvendelse af herbicider.

Tredje anbringende om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn, eftersom den undlod helt eller i tilstrækkelig grad at tage hensyn til genakkumulationens potentielle virkning på plantesammensætningen og de agronomiske egenskaber under tørkeforhold og ved anvendelse af herbicider.

____________

1     EUT 2021, L 26, s. 12.

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22.9.2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT 2003, L 268, s. 1).