Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 7. juli 2023 – FAURÉCIA – Assentos de Automóvel, Lda mod Autoridade Tributária e Aduaneira
(Sag C-420/23, Faurécia)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Supremo Tribunal Administrativo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: FAURÉCIA – Assentos de Automóvel, Lda
Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 7, stk. 2, i Código do Imposto do Selo (lov om stempelafgift), hvorefter kortfristede kontanttransaktioner mellem to enheder, der er hjemmehørende i Portugal, eller hvor låntageren er hjemmehørende på Portugals område (og kreditoren er hjemmehørende i Den Europæiske Union), men ikke transaktioner, hvor låntageren (skyldneren) er hjemmehørende i en medlemsstat i Den Europæiske Union, og långiveren (kreditoren) er hjemmehørende i Portugal, er fritaget for stempelafgift, forenelig med princippet om ikke-forskelsbehandling og princippet om fri bevægelighed for kapital som fastsat i artikel 18 TEUF, artikel 63 TEUF og artikel 65, stk. 3, TEUF?
____________