Sag T-245/03 R

Fédération nationale des syndicats d’exploitants agricoles (FNSEA) m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Særlige rettergangsformer – konkurrence – betaling af bøde – bankgaranti – fumus boni juris – uopsættelighed – interesseafvejning – delvis og betinget udsættelse«

Sammendrag af kendelse

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – foreløbige forholdsregler – betingelser – »fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen

(Art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

2.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – »fumus boni juris« – Rettens kompetence – fastlæggelse af de betingelser, der gør det muligt ved fastsættelsen af det loft, der skal overholdes ved fastsættelsen af størrelsen af en bøde for tilsidesættelse af konkurrencereglerne, der er pålagt en sammenslutning af virksomheder, at tage hensyn til omsætningen for sammenslutningens medlemmer – ikke omfattet

(Art. 242 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2; Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

3.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde ikke straks inddrives – betingelser – særlige omstændigheder

(Art. 242 EF)

4.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde ikke straks inddrives – betingelser – alvorlig og uoprettelig skade – sammenslutning af virksomheder – hensyntagen til medlemmernes økonomiske situation – betingelser – sammenfald mellem sammenslutningens og medlemmernes objektive interesser

(Art. 242 EF)

5.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde pålagt for tilsidesættelse af konkurrencereglerne ikke straks inddrives – afvejning af samtlige interesser i sagen

(Art. 242 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

6.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – foreløbige forholdsregler – ændring eller ophævelse – betingelser – ændrede omstændigheder – begreb

(Rettens procesreglement, art. 108)

1.      Artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement bestemmer, at en begæring om foreløbige forholdsregler skal angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, samt de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris). Disse betingelser er kumulative, således at der ikke kan anordnes foreløbige forholdsregler, når en af dem ikke er opfyldt. Retten kan endvidere i givet fald foretage en interesseafvejning.

(jf. præmis 13)

2.      Fastlæggelsen af de betingelser, der gør det muligt hvad angår en bøde pålagt en sammenslutning af virksomheder at tage hensyn til omsætningen for en sammenslutnings medlemmer med henblik på anvendelsen af det loft på 10%, der er fastsat i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, kræver en indgående undersøgelse og vurdering, som alene kan foretages af Retten i forbindelse med dennes realitetsbehandling af sagen.

(jf. præmis 47)

3.      En begæring om udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde ikke straks bliver inddrevet, kan kun imødekommes, såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder. Muligheden for at kræve, at der stilles en garanti, er nemlig for så vidt angår sager om foreløbige forholdsregler udtrykkeligt hjemlet i Domstolens og Rettens procesreglement og er i overensstemmelse med Kommissionens velbegrundede, generelle fremgangsmåde.

Sådanne ganske særlige omstændigheder kan i princippet anses for at være bevist, når den part, der anmoder om at blive fritaget for forpligtelsen til at stille den krævede bankgaranti, løfter bevisbyrden for, at det objektivt set er umuligt at stille denne bankgaranti.

(jf. præmis 77 og 78)

4.      Retten skal, når den får forelagt en begæring om udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde pålagt en sammenslutning af virksomheder ikke straks inddrives, vurdere den af sammenslutningen lidte skade under hensyntagen til medlemmernes økonomiske situation, når sammenslutningens objektive interesser ikke er selvstændige i forhold til interesserne for de virksomheder, der er medlem af den. Ved vurderingen af den grad af uafhængighed, som en sammenslutnings objektive interesser har i forhold til dens medlemmers interesser, kan tages hensyn til forekomsten af interne regler, som gør det muligt for sammenslutningen at forpligte sine medlemmer. Det forhold, at der foreligger et sammenfald mellem sammenslutningens og medlemmernes objektive interesser, kan imidlertid følge af andre omstændigheder uafhængigt af forekomsten eller den manglende forekomst af sådanne regler.

(jf. præmis 84 og 87)

5.      Når Retten fastlægger de nærmere vilkår for udsættelsen af gennemførelsen af den forpligtelse, der er pålagt en sammenslutning af virksomheder til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde, der er pålagt for overtrædelse af konkurrencereglerne, ikke straks inddrives, skal den foretage en afvejning af sammenslutningens interesse i – såfremt der ikke kan stilles en bankgaranti – at bøden ikke straks inddrives, over for Fællesskabets interesse i at kunne inddrive beløbet, og mere generelt den offentlige interesse, der er forbundet med at opretholde effektiviteten af Fællesskabets konkurrenceregler og den afskrækkende virkning af de bøder, Kommissionen pålægger.

(jf. præmis 119)

6.      Retten har i henhold til procesreglementets artikel 108 mulighed for til enhver tid at ændre eller ophæve kendelsen om foreløbige forholdsregler på grund af ændrede forhold. Retten forstår ved »ændrede forhold« særligt faktiske forhold, der kan ændre dens bedømmelse. Desuden viser muligheden herfor den grundlæggende usikre karakter i fællesskabsretten af de foranstaltninger, der træffes i sager om foreløbige forholdsregler.

(jf. præmis 129)