Sag anlagt den 19. april 2007 - Aughinish Alumina mod Kommissionen

(Sag T-130/07)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aughinish Alumina Ltd (Askeaton, Irland) (ved solicitors J. Handoll og C. Waterson)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

På baggrund af sit indlæg, nedlægger sagsøgeren påstand om, at Domstolen:

annullerer Kommissionens beslutning af 7. februar 2007 vedrørende fritagelse for forbrugsafgift på mineralolier, der anvendes som brændselsolie i aluminiumsproduktionen i Gardanne, i Shannon-regionen og på Sardinien, for så vidt som den angår sagsøgeren

tilpligter Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at betale de omkostninger, som er påført sagsøgeren i forbindelse med sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med søgsmålet nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 286 endelig udg. af 7. februar 2007 vedrørende fritagelse for forbrugsafgift på mineralolier, der anvendes som brændselsolie i aluminiumsproduktionen i Gardanne, i Shannon-regionen og på Sardinien, indført af henholdsvis Den Franske Republik, Irland og Den Italienske Republik, for så vidt som den angår Aughinish Aluminia Ltd. (herefter "AAL").

Sagsøgeren har gjort otte anbringender gældende til støtte for sin påstand.

For det første har Kommissionen ifølge sagsøgeren fejlagtigt ikke vurderet, at fritagelsen falder indenfor det irske skattesystems karakter og logik og dermed ikke udgør støtte.

For det andet anfører sagsøgeren, at Kommissionen har undladt at foretage en korrekt analyse af de relevante markeder og deres konkurrencemæssige struktur. Under omstændigheder, hvor Kommissionen selv tidligere havde accepteret, at der ikke forelå en konkurrencebegrænsning, og i lyset af, at Rådet havde godkendt fritagelserne indtil 31. december 2006, har sagsøgeren gjort gældende, at det påhvilede Kommissionen at påvise, at den havde foretaget en grundig økonomisk analyse, der klart påviste, at der forelå en aktuel eller potentiel konkurrencefordrejning. Sagsøgeren gør derfor gældende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at fritagelsen udgjorde støtte.

For det tredje fremfører sagsøgeren, at uanset om fritagelse måtte anses for at udgøre støtte, har Kommissionen ikke behandlet den nævnte støtte som eksisterende støtte, der er omfattet af artikel 88, stk. 1, EF. Støtten var genstand for et bindende tilsagn givet før Irlands tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og blev anmeldt i januar 1983. Da Kommissionen ikke reagerede før 17. juli 2000, var den tiårige forældelsesperiode udløbet, og tilbagesøgning var derfor udelukket. Sagsøgeren gør således gældende, at støtten ikke kan karakteriseres som en støtteordning.

For det fjerde anfører sagsøgeren, at Kommissionen burde have taget hensyn til gældende ret på området for harmonisering af indirekte skatter, med henblik på at vurdere om eller hvordan den skal udøve sine kompetencer i henhold til statsstøttereglerne i EF-traktaten. Den anfægtede beslutning udgør et alvorligt brud på retssikkerhedsprincippet, da den ifølge sagsøgeren undergraver tilladelser givet af Rådet i henhold til artikel 93 EF på baggrund af Kommissionens forslag. Endvidere har Kommissionen ifølge sagsøgeren ikke taget til efterretning, at rådsforanstaltninger vedtaget i henhold til artikel 93 EF udgør lex specialis foranstaltninger, der skulle have forrang for enhver modstridende anvendelse af statsstøttereglerne. Hertil kommer, at Kommissionen, ifølge det af sagsøgeren anførte, har undladt at anvende de procedurer, der er til rådighed for Kommissionen i henhold til artikel 8 i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992, med henblik på at løse statsstøttesager eller andre sager, eller med henblik på at søge relevante rådsbeslutninger annulleret, og dermed har Kommissionen undergravet den effektive virkning af rådsforanstaltningerne.

For det femte anfører sagsøgeren, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede beslutning har undladt at tage hensyn til de grundlæggende krav i artikel 3 og artikel 157EF om at styrke fællesskabsindustriens konkurrenceevne og om at sikre, at de betingelser, der er nødvendige for udviklingen af fællesskabsindustriens konkurrenceevne, er til stede.

For det sjette har Kommissionen ved at fastslå, at 20% af afgiftsfritagelsen udgør støtte, ifølge sagsøgeren ikke haft forståelse for, at sagsøgeren var genstand for en række miljømæssige forpligtelser, ligesom Kommissionen undlod at overveje foranstaltninger, der ville have haft samme ansporende effekt som et krav om betaling af en betydelig del af den normale skat.

For det syvende fastholder sagsøgeren, at den anfægtede beslutning tilsidesætter principperne om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhed.

For det ottende er den urimelige længde af proceduren i henhold til artikel 88, stk. 2, EF i modstrid med principperne om god administration og retssikkerhed, og er ifølge sagsøgeren endnu alvorligere set i lyset af, at Kommissionen før indledningen af proceduren allerede havde undladt at reagere i forhold til anmeldelsen fra 1983.

____________