Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 6. september 2013 – Good Luck Shipping mod Rådet
(Sag T-57/12)
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn«
1. Retslig procedure – afgørelse eller forordning, der under en sag erstatter den anfægtede retsakt – ny omstændighed – udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender (jf. præmis 19-22)
2. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at meddele den berørte begrundelsen samtidig med den for vedkommende bebyrdende retsakt – grænser – Unionens og medlemsstaternes sikkerhed eller opfyldelsen af deres internationale forpligtelser – afhjælpning af begrundelsesmangel under retssagen – ikke tilladt (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 961/2010, art. 36, stk. 3, og nr. 267/12, art. 46, stk. 3; Rådets beslutning 2010/413/FUSP, art. 24, stk. 3) (jf. præmis 27-31 og 48)
3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – afgørelse truffet under omstændigheder, som er den pågældende bekendt, og som gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne – kortfattet begrundelse tilladt (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 961/2010, art. 36, stk. 3, og nr. 267/2012, art. 46, stk. 3; Rådets beslutning 2010/413/FUSP, art. 24, stk. 3) (jf. præmis 32 og 47)
4. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at præcisere de former for medvirken og støtte, som adressaten har udøvet for regning af enheder, der deltager i spredningen – ingen tilsidesættelse af begrundelsespligten [art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 961/2010, art. 16, stk. 2, litra a), og nr. 267/12, art. 23, stk. 2, litra a) og e); Rådets beslutning 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra b), og art. 24, stk. 2 og 3] (jf. præmis 39, 40, 42-44 og 48)
5. Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – generel henvisning til anbringender og argumenter påberåbt af en anden sagsøger i forbindelse med en konneks sag – afvisning [statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 55-58)
6. Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringender støttet på omstændigheder, som er kommet frem under sagens behandling i første instans – anbringende, som første gang er fremført i replikken – afvisning – grænser – anbringende baseret på omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 59, 60 og 71)
7. Den Europæiske Union – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – domstolsprøvelse af lovligheden – rækkevidde – pligt til at fremlægge konkrete beviser og oplysninger med henblik på deres prøvelse (jf. præmis 64)
8. Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Domstolens begrænsning heraf – restriktive foranstaltninger over for Iran – annullation på to forskellige tidspunkter af to retsakter, der indeholder identiske restriktive foranstaltninger – risiko for alvorlig tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet – opretholdelse af virkningen af den første af disse retsakter indtil annullationen af den anden får virkning (art. 264, stk. 2, TEUF og 280 TEUF; statutten for Domstolen, art. 56, stk. 1, og art. 60, stk. 2; Rådets forordning nr. 267/2012; Rådets beslutning 2011/783/FUSP) (jf. præmis 74-76)
Angående
| Påstand om annullation af for det første Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 71), for det andet Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 11) og for det tredje Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 vedrørende om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren. |
Konklusion
1) | | For så vidt som disse retsakter vedrører Good Luck Shipping LLC, annulleres: |
– Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran
– Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran
– Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 vedrørende om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.
2) | | For så vidt som afgørelse 2011/783 vedrører Good Luck Shipping, opretholdes dens virkninger, indtil annullationen af forordning nr. 267/2012 får virkning. |
3) | | Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Good Luck Shippings omkostninger. |