Language of document :

Rettens dom af 11. juli 2018 – Rogesa mod Kommissionen

(Sag T-643/13) 1

(Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – anmodning om aktindsigt i oplysninger vedrørende fastlæggelsen af de 10% mest effektive anlæg i stålindustrien – afslag på aktindsigt – undtagelse vedrørende beskyttelse af en tredjemands forretningsmæssige interesser – mere tungtvejende offentlig interesse – forordning (EF) nr. 1367/2006 – begrebet »oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet« – overholdelse af frister)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Rogesa Roheisengesellschaft Saar mbH (Dillingen, Tyskland) (ved advokaterne S. Altenschmidt og P.-A. Schütter)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Clotuche-Duvieusart og B. Martenczuk, derefter ved F. Clotuche-Duvieusart og H. Krämer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 25. september 2013, hvorved sagsøgeren fik afslag på aktindsigt i dokumenter, der indeholder oplysninger vedrørende de beregningsgrundlag, som Kommissionen har anvendt med henblik på at fastlægge de 10% mest effektive anlæg, som har tjent som udgangspunktet for fastlæggelsen af principperne for etablering af ex ante-benchmarks, i overensstemmelse med artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT 2003, L 275, s. 32).

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Rogesa Roheisengesellschaft Saar mbH betaler sagsomkostningerne.

____________

1     EUT C 45 af 15.2.2014.