Language of document : ECLI:EU:T:2012:119





Rettens dom (Første Afdeling) af 9. marts 2012 – Colas mod KHIM – García-Teresa Gárate og Bouffard Vicente (BASE-SEAL)

(Sag T-172/10)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket BASE-SEAL – ældre nationale figurmærker, som gengiver en rudeformet figur – de ældre nationale og internationale figurmærker COLAS – relativ registreringshindring – lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med ældre varemærke [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 39-42 og 59-63)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. februar 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 450/2009-4) vedrørende en indsigelsessag mellem på den ene side Colas og på den anden side Rosario García-Teresa Gárate og Carmen Bouffard Vicente.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 4. februar 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 450/2009-4) annulleres for andre varer end kemiske produkter til videnskabelige formål, til fotografiske formål, til landbrugs- havebrugs- og skovbrugsformål samt gødning og kemiske stoffer, som forøger holdbarheden af levnedsmidler, som er omfattet af denne afgørelse.

2)

Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.